Det amerikanske præsidentvalg 2020 er lige om hjørnet. I USA er befolkningen delt mellem at støtte op om præsident Donald Trump og præsidentkandidat Joe Biden – hvis vigtigste egenskab, for mange, er ikke at være Trump. For amerikanerne er det på mange måder et skelsættende valg, som kan have betydelige konsekvenser for den enkelte amerikaners liv. Men hvilke konsekvenser vil det have i international sammenhæng? Vi har samlet et ekspertpanel af forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som kan give et svar på, hvorfor det amerikanske præsidentvalg også er vigtigt for andre end amerikanerne selv.

Af Jeppe Solgaard Agertoft og Sebastian Holst

 


EKSPERTPANEL FRA DIIS

Louise Riis Andersen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati
Forskningsområder: Dansk udenrigspolitik, FN’s fremtid og global orden


Mikkel Runge Olesen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati
Forskningsområder: NATO, transatlantiske relationer, Arktis, sikkerhed i Østersøregionen, dansk udenrigspolitik og nyere dansk udenrigspolitiske historie

Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn
Forskningsområder: Amerikansk udenrigspolitik med fokus på visioner for menneskerettigheder og demokratiudbredelse og spændinger mellem liberale værdier og nationale sikkerhedsinteresser


 

Den amerikanske præsidents udenrigspolitiske beføjelser

Inden, vi kaster os ud i præsidentvalgets betydning for USA’s internationale ageren og for verdenssamfundet generelt, vil det være på sin plads først at få slået fast, hvor stor indflydelse den amerikanske præsident egentligt har på den amerikanske udenrigspolitik. Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn med blandt andet amerikansk udenrigspolitik som forskningsområde, forklarer:

”Præsidenten har enormt stor indflydelse på den amerikanske udenrigspolitik. Selvom udenrigspolitikken formelt er delt mellem præsidenten og kongressen, så er det præsidenten, som er den primære aktør i udenrigspolitikken.”

Og tilføjer:

”USA har kørt en udenrigspolitik siden anden verdenskrig, som i høj grad har været præget af konsensus. Man har snakket om, at det politiske magtspil mellem de to partier stopper ved “waters edge” – udenrigspolitikken burde være udenfor det politiske spil.”

 

Leder af den frie verden?

Som Søndergaard påpeger, har USA har haft en særlig identitet internationalt siden 1945, hvor de påtog sig rollen som “leder af den frie verden”. Det har været en konsensus med modifikationer, men Donald Trump er den første præsident til at bryde med den fuldstændigt:

”Trump har mere end nogen tidligere præsident brudt med denne konsensus med sin “America First”-doktrin, som handler om, at man først og fremmest er en stat, der skal tilgodese sine egne interesser og ikke har nogen interesse i at holde den liberale orden kørende for enhver pris.”

Dette er også en af forklaringerne på, hvorfor det kommende præsidentvalg af mange tillægges særlig stor betydning, ikke blot i USA, men også internationalt. Søndergaard fortsætter:

”Trump repræsenterer i højere grad end nogen af hans forgængere et brud på kontinuitet. Derfor er det et vigtigt valg, da det mere eller mindre er et spørgsmål om, hvorvidt USA skal vende tilbage til have den internationale rolle, de havde før Trump, eller om man skal kører fire år mere.”

Hvis Joe Biden vinder valget, vil man derimod kunne forvente et internationalt USA, som i høj grad vil værne om de liberale værdier og lade dem være fundamentet for fremtidige multilaterale alliancer. Det kan i høj grad ses som en tilbagevenden til det USA, der værdimæssigt har præget verdenssamfundet siden Anden Verdenskrig. Søndergaard udtaler: 

”Biden derimod ser en stærk forbindelse mellem nationale interesser og liberale værdier. Hele kernen i liberal internationalisme er, at det er i USA’s sikkerhedsinteresser, at flere lande deler USA’s værdier, og at demokratier er mere fredelige end diktaturer. Biden snakker meget om, at han vil lave en værdibaseret strategisk alliance, sådan at lande, der har de samme værdier som USA, skal indgå i denne alliance.”

 

USA og NATO

Hvis Donald Trump repræsenterer afvigelse fra normalen, repræsenterer Joe Biden så en tilbagevenden til normalen? Hvad kan vi forvente af Biden udenrigspolitiske linje, og hvordan vil den adskille sig fra Trumps? Den vigtigste forskel er ifølge Mikkel Runge Olesen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati med blandt andet NATO og transatlantiske relationer som forskningsområder, når det gælder det transatlantiske forhold:

”Her vil der være rigtig stor forskel. Læser vi i Bob Woodwards bøger, som beskriver Trump-administrationen indefra, får vi et indtryk af en præsident, som faktisk overvejer, om NATO måske ikke længere er relevant for USA. Vi har set en dynamik, hvor skiftende rådgivere og ministre i USA, har følt sig nødsaget til at gå ind og forsvare NATO og dens relevans og gå ind og afbøde Trumps mest kritiske udfald imod NATO.”

SAM ISLAND, 2019

Hvorvidt et genvalg af Trump kan føre til USA’s udtrædelse af organisationen kommer dog an på mange ting. Olesen uddyber:

”Det vil komme an på, hvor hans kabinet står, hvilke af Trumps ministre og rådgivere, der vil tage rollen som forsvareren for NATO’s fortsatte berettigelse i forhold til USA’s udenrigspolitiske interesser og hvor meget de tør at sætte ind for at overbevise Trump om ikke at gå for langt.”

”Kommer det så til at føre til, at USA trækker sig ud af NATO? Jeg vil sige, at risikoen måske er større, end den nogensinde har været før i NATO’s historie. Men når det så er sagt, vil jeg dog alligevel sige, at hvis jeg skulle sætte penge på det, så ville jeg stadig tro, at NATO trods alt godt vil kunne overleve fire år mere med Trump, simpelthen fordi vi har set, at meget skiftende rådgivere, hidtil har været villige til at tale NATO’s sag. Det øger chancen for, at der også de næste fire år vil være tilstrækkeligt stærke fortalere for NATO i den amerikanske administration, selv hvis Trump måtte blive genvalgt.”

Desuden nævner Olesen, at europæerne rent faktisk bruger flere penge på militæret end tidligere – en af Trumps kritikpunkter – og at der er mange indflydelsesrige republikanske senatorer, der ikke vil være begejstrede for at melde USA ud af NATO. Tilsvarende, nævner han også, at Europa er så langt fra at kunne klare sig militært uden USA, at NATO’s eksistens næppe vil blive seriøst anfægtet fra europæisk side, selvom de europæiske lande måtte være trætte af Trump. Rasmus Sinding Søndergaard supplerer med et dansk perspektiv:

”Det er enormt vigtigt for en småstat som Danmark, at USA deler opfattelsen af internationale organisationer såsom FN og NATO. Der er vigtigt for Danmark, at USA får en præsident som støtter op om NATO, da hele fundamentet for den danske sikkerhedspolitik bygger på NATO.”

Hvis Trump bliver genvalgt, kan vi altså forvente, at NATO vil blive yderligere anfægtet fra amerikansk side, men det vil være usandsynligt at NATO går helt i opløsning. Hvad vil vi kunne forvente fra Biden med hensyn til NATO, hvis han vinder præsidentvalget? Det giver Olesen et bud på:

”Biden er langt mere pro transatlantisk samarbejde, og hans udenrigspolitiske strategi kommer til at sigte på at genopbygge de alliancer og bånd, som han mener, Trump har sat over styr. Men man skal dog ikke forvente, at presset på de europæiske lande mht. deres militærudgifter helt vil ophøre. Man skal således huske på, at det var under Obama-administrationen, at NATO indførte 2%-målsætningen. Biden vil derfor formentligt prøve at holde fast i 2%-målsætningen, om end det amerikanske pres kan vise sig mindre effektivt under Biden, end vi har set med Trump, da Trump har haft den forhandlingsfordel, at europæerne frygter, at han rent faktisk kan finde på at trække USA ud af NATO.”

Søndergaard istemmer, at Biden vil fortsætte den hårde linje over for europæerne omkring 2%-målsætningen, men at Biden, modsat Trump, mener, at NATO har stor vigtighed. Louise Riis Andersen, seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati med blandt andet FN og global orden som forskningsområder, supplerer også til diskussionen om det transatlantiske forhold:

”Det er ikke længere et USA, der har Europa som sit omdrejningspunkt eller ser Europa som sin nærmeste allierede. Det er et USA, der ikke rigtigt ønsker eller kan have den hegemoniske rolle, og et USA, som er blevet mere optaget af Asien end Europa. Så det USA, vi kommer tilbage til, hvis Biden vinder, vil ikke være lige så reagerende på de problemer, som Europa står i. Det er nu nogle andre ting, der optager amerikanerne.”

 

Valget mellem antiglobalisering og de-globalisering

Donald Trump og Joe Biden står generelt helt forskelligt, når det kommer til forpligtende samarbejde. Den største forskel på de to præsidentkandidater er ifølge Andersen, at:

”Biden tror på alliancer og på gensidigt forpligtende samarbejde. Trump tror på aftaler, handler og transaktionisme, hvor det er noget for noget, og hvor man går ind til handelsaftaler, som var det et nulsumsspil: Hvis du får noget fra mig, så taber jeg det – summen kan ikke blive større end delene. Dér har Biden et andet filosofisk udgangspunkt, nemlig at summen kan blive større end delene.”

EDEL RODRIGUEZ, 2018

Denne forskel i filosofisk udgangspunkt forklarer, hvorfor Biden vil søge multilaterale aftaler, mens Trump trækker sig fra dem. Men Andersen understreger, at blot, fordi Biden bliver valgt, vil USA ikke vende tilbage til den globaliseringsoptimistiske linje, som der i højere grad var før Trump:

”Tendensen til protektionisme og mere fokus på hjemmemarkedets produktion vil fortsætte. Der, hvor jeg ser et skift er, at der vil mere fokus på, hvordan får vi de her mere protektionistiske tendenser afspejlet i globale regler for samhandel – i stedet for at melde sig ud af internationale aftaler og blot lave bilaterale handelsaftaler. Der vil være en mere samarbejdende tilgang, hvor det gælder om at få den protektionistiske kurs ind i nogle rammer, hvor det ikke fuldstændig vil ødelægge frihandel og samarbejde på tværs af grænser. Det vil være en mere konstruktiv – ikke antiglobalisering – men de-globalisering.”

Trump har under sit præsidentembede ofte forholdt sig kritisk til det multilaterale samarbejde, som foregår gennem FN og dets underorganisationer. Trump har eksempelvis trukket USA ud af Parisaftalen, og seneste i forbindelse med Corona-epidemien har han givet udtryk for, at han ønsker at trække USA ud af WHO. Her mener Andersen, at Biden som eventuel præsident vil søge at reintegrere USA i FN. Hun udtaler:

”Biden har allerede sagt, at han som det første vil melde USA ind i Parisaftalen igen. Uden at kende Biden personligt, går jeg ud fra, at han ikke kun gør dette af moralske årsager, men også af realpolitiske årsager. Han gør det, fordi det kan fremme hans og USA’s egne mål. Der er ikke nogen amerikanske præsidenter, der har det samme forhold til det regelbaserede (internationale) samfund, som de små lande i Europa har. Det er der ikke nogen stormagter, der har.”

Set med danske briller vil det ifølge Andersen være uendeligt meget nemmere for Danmark i FN, hvis Biden bliver valgt:

”Danmark er meget glade for partnerskabet med USA. Og det er klart, at hvis Trump skulle fortsætte som præsident, og vi skulle blive ved med at være en af USA’s tætteste allierede, så vil det blive mere konfliktfyldt og vanskeligt for Danmark i FN.”

Et valg af betydning

Det amerikanske præsidentvalg 2020 er i høj grad et valg om, hvorvidt USA vil være fri fra bindende aftaler og international frihandel, eller om USA igen vil føre værdibaseret udenrigspolitik og påtage sig rollen som “leder af den frie verden”.

Agertoft &Holst, 2020

Det amerikanske præsidentvalg 2020 er i høj grad et valg om, hvorvidt USA vil være fri fra bindende aftaler og international frihandel, eller om USA igen vil føre værdibaseret udenrigspolitik og påtage sig rollen som “leder af den frie verden”. Den amerikanske præsident har stor betydning for den amerikanske udenrigspolitik, og Donald Trump og Joe Biden har derfor gode muligheder for at præge det internationale samfund – skulle de (gen)vælges. Med sin “America First”-doktrin bryder Trump med den tidligere konsensus omkring liberal internationalisme. Her kan man forvente, at hvis Biden bliver præsident, vil vi se en tilbagevenden til den tidligere konsensus. En betydelig forskel mellem Trump og Biden er deres tilgang til internationale aftaler. Donald Trump fører protektionistisk handelspolitik, hvor Biden forventeligt vil søge multilaterale aftaler og forpligtende samarbejde. Dog kan vi forvente, at med hensyn til handelsaftaler, vil Biden fortsat have USA’s interesser som klar førsteprioritet. Han vil med Louise Riis Andersens ord stå for en “konstruktiv de-globalisering” frem for “anti-globalisering”. Med hensyn til NATO vil begge præsidentkandidater stå fast på at få europæerne til at betale de berømte 2% af BNP’en. Den store forskel er dog, at der med Trump som præsident fortsat vil være en frygt blandt de europæiske lande for, at USA trækker sig ud af NATO. Der er kort sagt meget på spil – også internationalt – når der er præsidentvalg i USA.

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.