Kina ønsker at sidde med ved bordet og være en af de store drenge, men hvordan går det egentlig med denne ambitiøse mission? Hvis vi tager de realistiske briller på, ja så går det måske meget godt. I hvert fald er Kinas flåde vokset helt vildt siden 1997 og er i dag den næststørste efter USA’s. En torsdag eftermiddag cykler jeg ud til Frederiksberg Slot for at høre et oplæg om Kinas flåde i forsøget på at gøre mig klogere på det enorme land, som har taget flere tigerspring de senere år, også når det kommer til deres flåde. Oplægget holdes af Morten Hetmar Vestergaard, analytiker hos Atlantsammenslutningen.

Af Caroline Voigt Christjansen

Hvorfor vil Kina satse på flåden?

Kina ønsker at blive en anerkendt stormagt på globalt plan og på lang sigt at forblive den førende magt i Asien. Med en flåde kan Kina markere sig i hele verden, og desuden er flåden en vigtig spiller i defensiven. Endelig er Kinas flåde ikke udelukkende et militært foretagende – kommercielle interesser spiller også en rolle, hvilket tydeligt giver sig til udtryk med Kinas projekt ”One Belt One Road”, som er verdens hidtil største infrastukturprojekt. Projektet går ud på at bygge en interkontinental infrastruktur både på fastland og oversøisk. ”One Belt One Road” er dog ikke udelukkende et kommercielt foretagende. Der ligger uden tvivl også militære interesser til grund for det enorme projekt. I Kina er der en større tradition for, at staten blander sig i markedet end her i Europa, og derfor er det svært at sige præcis, hvad der er militær strategi, og hvad der er kommerciel strategi. Men sikkert er det, at ”One Belt One Road” er en del af Kinas strategi for at nå, hvad Mao kalder ”Kinas store genrejsning”. I 2049 er det 100-års dagen for Mao Zedongs grundlæggelse af Folkerepublikken Kina og Kinas Kommunistiske Parti. Der ligger derfor meget symbolik i, at Kina ønsker en stor genrejsning af landet 100 år senere i 2049, hvor ”One Belt One Road” forventes at være færdiggjort

Hvordan vil Kina realisere deres mission?

Kina må først og fremmest realisere deres mission om en styrket flåde ved at investere en hulens masse penge i projektet og øge teknologien betydeligt på deres skibe. Derudover benytter Kina sig af propagandavideoer, der skal få unge kinesere til at melde sig ind i flådekorpset for at forsvare landet. Desuden er One Belt One Road også en afgørende faktor.

Hvor står Kina nu?

Målt på en skala fra 0 til 10 ligger min skibs-forforståelse inden oplægget på et stort fedt 0, så da Morten Hetmar Vestergaard begynder at fortælle om Kinas mange skibstyper, og hvor teknisk gode eller dårlige de hver især er, står jeg mildest talt en lille smule af. Jeg får dog fat i nogle af hovedpointerne, om hvor Kina står i deres udvikling.

Kina har stor styrke på missilområdet, da de aldrig har skrevet under på ikke at have langdistancemissiler. Til gengæld er Kina langt bagud ift. USA, når det kommer til hangarskibe. Her har Kina kun et halvfærdigt skib, de købte af Ukraine i 1998. Det mest afgørende er dog den hastighed, som Kinas udvikling tager: “De bygger skibe i et tempo, som ingen andre kan følge med i overhovedet.”, fortæller Vestergaard. Kinas vækst i moderne overfladeskibe ligger da også på imponerende 1730% fra 1977-2013. Mange af Kinas skibe er nu på niveau med NATO-landenes. Kina øver sig på at operere langt væk fra egne kyster, men der har ikke været en reel flådekrig i nyere tid med de moderne flåder. Derfor ved ingen helt hvor meget det i virkeligheden betyder, at Kina er i gang med at opbygge så store flådekapaciteter. Som Morten Hetmar Vestergaard metaforisk siger: ”Der er forskel på at spille træningskamp og turneringskamp. Kina har ikke spillet turneringskamp endnu.” 

Er USA fortsat Kinas storebror?

Kina har rykket sig enormt meget, når det kommer til omfanget og kvaliteten af deres flåde, men de er fortsat langt efter USA. Derudover er USA i krig forskellige steder i verden og får uvurderlig erfaring derigennem. Erfaring har Kina ikke meget af, og de halter derfor langt efter USA på dette parameter. Hvis der skulle opstå krig mellem Kina og USA, ville USA imidlertid ikke kunne bruge al sin flådekapacitet på Kina, da USA netop må forholde sig til Nordkorea, Mellemøsten osv. USA ville altså skulle håndtere flere ting på én gang, hvor Kina ville kunne koncentrere alt, hvad de har. Kina ville angiveligt kunne udfordre USA defensivt, hvis USA stod i offensiven, men Kina ville ikke selv kunne gå offensivt til USA. At Kina ikke er den offensive spiller af de to lande, giver sig også klart til udtryk i og med, at det er USA, der har skibe rundt langs Kinas kyster, og ikke omvendt. Alligevel er konklusionen fra klar: ”Det uni-polare moment er forbi!”

Kina anno 2030

Kina står potentielt overfor en række udfordringer de næste 10 år, som kan forhindre dem i at opruste deres flåde. Blandt disse udfordringer kan Kinas 1-barns politik nævnes, hvis konsekvenser for alvor begynder at vise sig, hvilket betyder, at de snart vil få en langt større ældrebyrde, end de har haft før. Dette er en økonomisk udfordring, som kineserne bliver nødt til at forholde sig til, og det kan potentielt betyde, at Kina ikke kan fortsætte med at satse så voldsomt på flåden. Vi vil med andre ord nok se, at Kina bremser lidt ned for den militære vækst de næste år. Herudover kan uforudsigelige situationer spille en rolle med hensyn til, hvor Kina skal lægge sine kræfter. Her kan situationen med Taiwan og Hong Kong blandt andet nævnes. Coronakrisen er selvsagt også en uforudsigelig situation, som Kina må bruge en del energi på.

Hvordan skal vi så forholde os til Kina?

Danmark kommer nok til at gøre, som vi plejer, hvilket er at fortsætte med at handle med Kina. Vi kan reelt ikke gøre så meget ifølge Morten Hetmar Vestaergaard. Hans konklusion er ikke til at misforstå: Endnu engang må vi som småstat lytte til realismens fader, Thukydid og huske på, at ”de stærke gør, hvad de kan, og de svage lider, som de må”

Caroline Voigt Christjansen studerer statskundskab på Københavns Universitet. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.