At være aktør i international politik er en klub for de få, skulle man tro. Soldaten, diplomaten, politikeren – rammerne for aktørerne i international politik kan hurtigt se firkantede og rigide ud. Sådan er det ikke nødvendigvis. IPmonopolet har talt med tre studerende fra tre forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner for at finde svar på, hvordan de ser sig selv og deres uddannelse med IP-brillerne på.

 

Af Marcus Hornum Bing

 

 

Navn: Mathias Nørgaard

Alder: 25 (Føler sig dog efter eget udsagn som en på 19)

Studieretning: Kandidat i digital design og interaktive teknologier på ITU. Diplomingeniør i proces og innovation fra DTU.

 

 

 

 

IPM: Hvad er de første tre ting, du tænker på, når jeg siger International politik? Og hvorfor tænker du det?

Mathias: Jeg tænker miljø, økonomi og velfærd. Jeg tænker også, at det hænger sammen. Emnerne vedrører alle på Jorden. Deraf det internationale i emnerne. Med politik tænker jeg løsninger: Det er en måde at skabe løsninger for os alle sammen. Vi skal blive enige om nogle retningslinjer indenfor de her emner for at komme videre. Ligesom på et kollegie: Vi bliver nødt til, alle sammen, at prøve at blive enige om noget. Problemet er, at vi har så forskellige udgangspunkter rundt omkring i verdenen. Men sådan er det jo i politik. Kan vi lave om, kommer jeg også til at tænke på – kan vi ændre vores verden til noget bedre. Jeg tror det er svært.

IPM: Kan du mærke international politik i din dagligdag?

Mathias: Jeg tror, at hvis du spurgte mig for 50 år siden ville jeg have svaret nej. Jeg tror vi er blevet meget mere bevidste om det. Globaliseringen har gjort os bevidste om international politik. Vi skal jo ikke længere end til Estland for at nogen frygter, at russerne kommer – den dag i dag. Jeg tror måske ikke jeg kan mærke det lige i min dagligdag. Helt basic ser jeg det måske ikke. Men fordi jeg opsøger viden, som jeg synes er interessant, også i kraft af mit studie, mærker jeg hvordan internationale trusler betyder noget for min hverdag. Hvad er det næste vi skal være bange for? Vi lever i et stort Black Mirror-afsnit!

IPM: Hvad føler du, at du kan med dit studie?

Mathias: Det handler meget om at være kreativ. At skabe digitale løsninger for mennesker. At effektivisere en eller anden proces. Måske i forhold til miljø, hvis vi skal tænke stort. Men også uddanne ved hjælp af IT – hvordan kan man oplyse ved hjælp af teknologi?

IPM: Tror du, at du kan ændre noget i verden med det du studerer? Hvad?

Mathias: Det er det, der driver mig. At jeg kan ændre noget for nogen. Jeg ved ikke om jeg kan. Men det må være mit primære mål. Om det er stort eller småt. Det er målet for det jeg gerne vil opnå. Innovation. Nye løsninger. Det behøver ikke være hele USA, for bare at tage et eksempel. Det kan også bare være en kommune. Eller et kollegie. Eller to personer.

 

 

 

 

Navn: Johannes Binder

Alder: 24 

Studieretning: Katastrofe- og risikomanagement på Københavns Professionshøjskole.

 

 

 

 

 

IPM: Hvad er de første tre ting, du tænker på, når jeg siger International politik?

Johannes: Konflikt. Sikkerhed. Og.. dynamik. Jeg er jo lidt farvet af mit studie. Den måde jeg arbejder meget med international politik drejer sig om konflikter. Og ikke mindst de humanitære konsekvenser af konflikterne. Jeg tænker dynamik, fordi jeg ser international politik lidt som et spil i mange tilfælde. Dynamikkerne landene imellem ændrer sig jo. Nogle gange hurtigt, andre gange enormt langsomt.

IPM: Kan du mærke international politik i din dagligdag?

Johannes: Nej, egentlig ikke så meget. Der er jo nok noget, der har indflydelse på min dagligdag. Corona er jo også international politik. Og det har jo haft stor betydning for mit liv – hvordan er forholdet mellem Danmark og Sverige for eksempel? Hvor må jeg rejse hen og hvor må jeg ikke? Men ellers ikke personligt.

IPM: Hvad føler du, at du kan med dit studie?

Johannes: Jeg lærer at kunne tænke risici, sikkerhed og dynamik ind i alle mulige ting og sager. Personligt interesserer jeg mig for hvordan de store humanitære konflikter opstår og udvikles. Her får jeg kompetencer i at analysere nogle forskellige kontekster. Hele tiden med det fokus, at vi har vores beneficiaries for øje. Men også kompetencer til at analysere geopolitisk: Hvorfor agerer grupper og lande som de gør? Hvilke udgangspunkter har de enkelte grupper og lande?

IPM: Tror du, at du kan ændre noget med det du studerer? Hvad?

Johannes: Det har man jo en eller anden utopisk ide om, at man kan. På produktionshøjskolen har vi et motto der går på netop at gøre en forskel: Det er det vi kan med de uddannelser, man kan tage dér. Men det tror jeg ikke, at jeg kan. Det ved jeg godt, at jeg ikke kan. Jeg ser mig selv i fremtiden som én, der kan sætter plastre på nogle sår. Kunne begrænse nogle skader og hjælpe til der, hvor jeg nu engang ender. I min optik er det meget utopisk at tro at man kan ændre verden. Men jeg tror på, at man kan bruge sin rolle og sit ansvar, og de muligheder der følger med, til at gøre en forskel dér hvor man er.

 

 

 

Navn: Louise Hove Buciek

Alder: 21

Studieretning: Bachelor i medicin 4. semester, bachelor (KU)  

 

 

 

 

 

 

 

IPM: Hvad er de første tre ting, du tænker på, når jeg siger International politik?

Louise: Så tænker jeg stormagter. Og jeg tænker samarbejde – EU, FN og den slags organisationer. Jeg tænker også på militær. Det er mit indtryk at magtkampe og stormagters militær betyder meget i international politik.

IPM: Kan du mærke international politik i din dagligdag?

Louise: Ikke i min dagligdag, men det falder mig ind nu og da. Når man læser avis. Måske til en debat til en madklub på kollegiet. Det har jo betydning, det påvirker lidt. Jeg går jo ikke og tænker over, at jeg tænker over det. Men det har jo betydning for hvad vi diskuterer og taler om. For eksempel da Trump kom til magten. Der tænkte jeg meget over hvilken betydning det ville have for USA. Ikke så meget for Danmark nødvendigvis.  

IPM: Hvad føler du, at du kan med dit studie?

Louise: Jeg håber at kunne hjælpe mennesker. Helbrede mennesker, selvom ”helbrede” er et stærkt ord. Lindre, mindske og helbrede noget af det mennesker døjer med. Det tror jeg overordnet er det, jeg kan med mit studie. Jeg kan diagnosticere, finde løsninger på nogle menneskers udfordringer.

IPM: Tror du, at du kan ændre noget i verden med det du studerer? 

Louise: Jeg håber at kunne ændre noget for den enkelte person. I længden vil det have haft betydning for mange mennesker, tænker jeg. Især hvis man ender inden for forskning. Så kan man jo formå at hjælpe helt vildt mange mennesker uden nødvendigvis at have kontakt med hver enkelt. Det driver mig det at ændre noget. Jeg føler, at det hænger meget sammen med en af mine primære motivationer for at studere medicin: At hjælpe nogen eller noget. Mit drive er meget at hjælpe det enkelte menneske. Her kan jeg se forskellene meget tydeligt og hurtigt. Jeg vil gerne have et job hvor jeg hver dag man mærke en forskel og føle, at jeg gør en forskel.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.