Dokumentarist og journalist Mads Brügger skabte for nylig stor medieomtale med sin utrolige dokumentarfilm, Muldvarpen – Undercover i Nordkorea, hvor vi følger en dansk familiefar infiltrere verdens mest lukkede land i mere end ti år. Filmen skildrer et desperat Nordkorea, der med alle midler forsøger at omgå omfattende FN-sanktioner for at bringe udenlandsk kapital til landet. Som seer kan man undre sig over, hvorfor regimet i Pyongyang så stædigt fortsætter med at isolere sig fra resten af verdenssamfundet. Men der er gode og for det nordkoreanske regime meget rationelle grunde til at bevare den lukkede og totalitære styreform.

 

Af Rasmus Drews, kandidatstuderende i Global Studies ved RUC. Bachelor i Kinastudier fra Københavns Universitet.

 

For at forstå Nordkoreas plads i verden, må man spole tiden tilbage til perioden under den Kolde Krig. I slutningen af 1950’erne udviklede der sig en ideologisk kløft mellem Kina og det hedengangne Sovjetunionen. Bruddet mellem de to lande, der ofte er et overset aspekt af den Kolde Krig, havde store konsekvenser for Nordkoreas internationale position. Omdrejningspunktet for kontroverserne var den sovjetiske leder Nikita Khrushchevs kampagne om at ”afstalinisere’’ Sovjetunionen efter Stalins død i 1953. Forsøget på at afvaske skammen fra Stalins forbrydelser var uacceptabel for Kinas leder, Mao Zedong. Han havde været loyal over for Stalin og anklagede Moskvas nye linje for at være revisionisme. Der fulgte et årelangt ideologisk og geopolitisk opgør mellem de to kommunistiske giganter – Pyongyang var fanget i midten. Selvom daværende leder og grundlægger af Nordkorea, Kim Il-sung, forsøgte at zigzagge politisk mellem Beijing og Moskva, så tog han afstand fra Khrushchevs nye brand af marxisme. Kim Il-sung tolererede ikke, at man i Moskva var begyndt at tvivle på Stalins eftermæle, da det underminerede den nordkoreanske diktators legitimitet. Hans land havde adopteret den stalinistiske samfundsmodel med sværindustri og et kollektiviseret landbrug som centrale dele af økonomien. Kim Il-sung så sig derfor nødsaget til at udrense Koreas Arbejderparti for alle partimedlemmer loyale til Sovjetunionen.

Kim Il Sung (til venstre) and Kim Jong Il (UPI, 2017)

Juche – en drøm om uafhængighed

I løbet af 1960’erne forværredes relationerne mellem Nordkorea og Kina. Det kinesiske samfund blev kastet ud i et samfundsomstyrtende kaos kendt som Kulturrevolutionen, hvilket gjorde at landet lukkede sig om sig selv. Nordkorea delte fortsat Kinas anti-imperialistiske standpunkt, men Pyongyang fandt sig mere isoleret ideologisk og diplomatisk. Det blev anledningen til, at lederskabet udviklede sin egen ideologi, der kunne danne fundament for et mere selvstændigt Nordkorea. Man begyndte at promovere en form for koreansk nationalisme, der med navnet Juche blev indskrevet i landets forfatning i 1972. På det tidspunkt var alle referencer til marxisme og kommunisme fjernet fra nordkoreanske publikationer. Politiske taler og propaganda kom i stedet til at kredse om Juche, og da den Kolde Krig ophørte i 1991 var idéen fuldt institutionaliseret i det nordkoreanske samfund.

Juche kan bedst oversættes til ”at bestemme over sin egen krop’’ eller ’’hoveddelen.’’ I vesten forstår vi oftest udtrykket som at betyde ’’at være selvbærende.’’ Som statsideologi består Juche af tre søjler, der organiserer alle aspekter af det politiske liv; politisk, økonomisk og militær uafhængighed. Politisk uafhængighed er Nordkoreas selvbestemmelsesret og rettigheden til at fremmede magter ikke blander sig i landets interne anliggender. Økonomisk uafhængighed beskriver landets selvforsyning med energi og ressourcer. Det er en økonomisk praksis, der skal imødekomme befolkningens egne behov og ikke stræbe efter profit i den globale økonomi. Den tredje søjle består af uafhængighed i militære anliggender. Den indebærer en mobilisering af Koreas Folkehær samt befolkningen i øvrigt, således at landet altid er parat til forsvar mod fremmede magter. Det militære beredskab er således indbygget i selve Nordkoreas DNA.

 

Overlevelse og afskrækkelse

Siden den Kolde Krigs afslutning har globaliseringen taget fart i Nordøstasien. Regionen er i dag en af de mest dynamiske og anspændte områder i Asien med en høj grad af økonomisk interdependens og militær tilstedeværelse. Ifølge forskeren Samuel S. Kim, så har Nordøstasien og området omkring den koreanske halvø verdens største koncentration af militære og økonomiske kapabiliteter. Han påpeger, at de tre største atommagters (USA, Rusland og Kina) interessesfærer overlapper i regionen, og at der er derudover 100.000 amerikanske tropper udstationeret i Japan og Sydkorea. Det er svære livsvilkår for et Nordkoreansk regime, der er fast besluttet på at beskytte sig mod al indflydelse udefra. Man kunne næppe finde et værre sted på verdenskortet at etablere et uafhængigt og socialistisk land som Nordkorea. Globaliseringen med dens liberale og kosmopolitiske kræfter truer med at underminere landets eksistensgrundlag. Pyongyangs propaganda advarer derfor jævnligt om truslerne fra USA’s imperialisme og liberalisme. I juli sidste år kunne man for eksempel læse i statsmediet Rodong Sinmun, at vestlig ”bourgeois kultur” er ’’en rådden kultur, der gør folk mentalt og fysisk handicappede.’’ Ifølge mediet bør nordkoreanerne holde fast i en socialistisk livsstil.

En eksempel til nordkoreansk avis –Rodong Sinmun (wikipedia)

Hvordan væbner man sig så imod, hvad regimet betegner som vestlig dekadent kultur? Først og fremmest fastholder man idéen om, at landet er i konstant krig med vesten. Denne fremstilling retfærdiggør regimets massive kontrol over befolkningen, da sidstnævnte bildes ind, at imperialisterne forsøger at omstyrte deres socialistiske paradis. Det er derfor i befolkningens egen interesse, at de strenge nordkoreanske ledere isolerer samfundet fra omverdenen.

     Dernæst er det vigtigste skjold mod potentielle overgreb landets militære kapabiliteter. Alle landets ledere har været enige om, at kun en massiv oprustning af de væbnede styrker kan sikre regimets overlevelse. Som konsekvens heraf har udviklingen af atomvåben haft forrang for økonomisk velstand, hvilket har medført perioder med negative vækstrater. Det kan virke som en absurd prioritering, men mange politologer er enige om, at det er en logisk beslutning, hvis regimets mål er at overleve. Og man skal næppe se sådan en beslutning, som et ønske om at starte en storkrig. IP-forskeren Kenneth Waltz har afsværget idéen om, at skruppelløse diktatorer skulle være særligt farlige og irrationelle. Han fastholder, at de ofte kun er interesserede i at overleve og derfor sjældent gør noget drastisk, der kan bringe deres regime i fare. I Waltz’s øjne er det umuligt at overleve i årtier, hvis man er irrationel og ude af stand til at afveje risici. De vestlige medier har været gode til at skildre Kim-dynastiet som farligt og uforudsigeligt. Men dets ønske om et atomforsvar der kan afskrække USA, er måske det mest logiske element i regimets politik. Det har trods alt set, hvad der blev af lande som Irak, Afghanistan og Libyen, der alle var ude af stand til at forsvare sig mod udenlandske interventioner. Nordkorea har i den forbindelse været særligt optaget af kaosset i Libyen efter Gaddafi frivilligt nedrustede sine masseødelæggelsesvåben i 2003. Vestens tilbud til Gaddafi om en forsoning med verdenssamfundet, er af Pyongyang blevet kaldt for ’’en invasionstaktik skabt til at afvæbne Gaddafi.’’

     Ifølge Council on Foreign Relations, så kan Nordkorea være i besiddelse af mellem 20 til 60 atomvåben. Derudover har landet udviklet forskellige typer af kort- mellem- og langdistance missiler, der kan indeholde nukleare sprænghoveder. Særligt bekymrende for amerikanerne har været den succesfulde test af et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) i 2017. Missilet med navnet Hwasong-15 har en rækkevidde på 13,000 kilometer og vil i teorien kunne nå det amerikanske fastland. Heldigvis for amerikanerne befinder Pyongyangs udvikling af langdistance missiler sig stadig i en tidlig fase. Men i takt med at de konventionelle styrker bliver mere forældede, så vil Pyongyang formentlig satse på et moderne atomarsenal med sofistikerede leveringssystemer. Der er dog ikke behov for et kæmpe arsenal for at afskrække atomsupermagter som USA. Et relativt beskedent arsenal i stand til at påføre uacceptabel skade på en amerikansk eller sydkoreansk storby er nok til at afværge en invasion. Nordkoreas hidtidige afskrækkelse af USA, vidner om en evne til at tænke både snedigt og strategisk.

Hwasong-15s missilområder (APSnews, 2017)

Nordkorea ”går ikke væk”

Verdenssamfundet må nok indstille sig på, at Nordkorea er kommet for at blive. Selvom forskere i årevis har spået om landets kollaps, så kan man konstatere, at det bliver ved med overleve. Det skyldes til dels udenlandsk bistand, som har holdt landet oven vande i perioder med naturkatastrofer og fødevarekriser. Det er estimeret, at der i årene fra 1995 til 2005 er givet bistand for over 2,3 milliarder dollars, blandt andet gennem FN-institutioner og NGO’er. Meget af denne bistand har dog været i tilbagegang i 00’erne på grund af de internationale sanktioner. I takt med skærpelsen af sanktionerne, er Nordkorea blevet yderligere isoleret fra den globale økonomi. Landet er i dag nærmest økonomisk afhængig af dets nabo Kina. Udover at være en stabil handelspartner, så har Kina også masser af råolie, som nordkoreanerne har brug for til sine industrier. Sanktionerne forbyder dog salg af råolie til Nordkorea, så kinesernes forpligtelser i FN-regi vil blive et problem for Pyongyang i det lange løb.

     Det seneste år har bragt store udfordringer for det lille isolerede land. Spredningen af COVID-19 fra nabolandet Kina gav i vinteren sidste år anledning til bekymring hos Kim Jong-un. Lederen iværksatte allerede i januar en lukning af Nordkoreas grænser og stoppede for alle internationale flyvninger til og fra landet. Selvom man i månederne efter nedlukningen pralede med, at der ingen smittetilfælde var i landet, så placerede man ifølge nordkoreanske medier dog tusindvis af mennesker i karantæne med mystiske influenzalignende symptomer. Det sydkoreanske medie, Daily NK, kunne i marts 2020 også meddele fra en hemmelig kilde i den nordkoreanske hær, at der havde været 180 coronarelaterede dødsfald i landet. Nordkoreas skrøbelige samfundsøkonomi har især været udfordret af den hårde nedlukning. Landets handel med Kina, som udgør 90% af dets samlede udenlandshandel, faldt med over 80% sidste år, som følge af lukningen af grænserne. Selvom data om den nordkoreanske økonomi er svært tilgængelige, så estimerer flere tænketanke, at økonomien kan have skrumpet med 8-10%. Der var dog allerede inden coronapandemien tegn på økonomiens selvdestruktive kurs. Dette indikerede Kim Jong-un på en sjælden kongres for Koreas Arbejderparti i januar i år. På kongressen meddelte han, at landets seneste femårsplan ikke har nået nogen af de fastsatte målsætninger, og han erkendte, at den økonomiske politik har været en fiasko. Det var blot den ottende partikongres siden Koreas Arbejderpartis grundlæggelse i 1949.

    

Nordkorea under coronatid (News Agency, 2020)

Om Kim Jong-un har intentioner om at igangsætte mærkbare reformer af økonomien er endnu uvist. Der har i de senere år været tegn på en spirende markedsøkonomi, som har udfordret det centrale rationeringssystems evne til at levere daglige fornødenheder til befolkningen. I perioder med fødevaremangel og naturkatastrofer har handel med tøj og mad på illegale markeder fungeret som livline for den almindelige nordkoreaner. Dette har regimet været tvunget til at tolerere. Der er dog ikke udsigt til at man afskaffer statsmonopolet på varer, så man skal passe på med at overvurdere betydningen af den private økonomi.

     Det er netop på grund af Nordkoreas uklare fremtid, at man bliver fascineret af de sprængfarlige afsløringer i Mads Brüggers seneste film. At landet tilsyneladende har kapacitet til at producere moderne våbensystemer i en økonomi, der er tæt på at være kørt i sænk, er forbløffende. Filmen er bare endnu et bevis på, at vi ikke må undervurdere regimets snedighed og overlevelsesevne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.