Som følge af Brexit træder London sammen med resten af Storbritannien ud af den Europæiske Union, og med det står en lang række af de juridiske fordele, som har været med til at gøre Londons til Europas ubestridte finansielle centrum, til at forgå. Nu byder de andre europæiske lande sig til for at lokke banker og finansielle institutioner til at omlægge de vigtige hovedsæder til netop deres storbyer. Således er et broget spil sat i gang, hvor et splittet EU anført af Paris ønsker at styrke dets eget finansielle markeder, ved at svække Londons.

Af Tobias Havsteen Hede

Så sent som i januar besluttede den multinationale bank JPMorgan Chase at købe endnu en bygning i centrum af Paris, der kan huse op til 450 medarbejdere, som en del af deres strategi for ”fortsat at tjene dets europæiske kunder problemfrit fra større byer på kontinentet herunder: Frankfurt, Luxembourg og Dublin.” Samtidigt tegner en lignende fortælling sig for Europas andre banker og pengeinstitutter såsom Bank of America og HSBC, som hver især har åbnet en ny handelsafdeling med 1000 medarbejdere i Paris. For ikke at nævne den franske energigigant Total, som nu har valgt at flytte deres hovedkontor fra London til Paris, og ikke mindst Blackrock, der har gjort Paris til dets nye base for alternative investeringsydelser i Europa og Asien.

Alt i alt tegner der sig en udvikling, hvor arbejdspladser i den finansielle sektor flytter fra London til Paris og resten af Europa. En skræmmende udvikling for Storbritannien, hvor den finansielle sektor udgør omkring 7% af landets samlede BNP, men samtidigt en lukrativ mulighed for den franske stat. Som Brüno Le Maire, Frankrigs finansminister, har udtalt: Frankrigs økonomi bør drage fordel af Brexit.

Udviklingen skal ses i lyset af ikke blot Brexit, men også en række tiltag fra den franske regering samt en charmeoffensiv rettet mod de store internationale banker, hvor Emanuel Macron personligt har holdt møder med bl.a. Citigroup og Blackrock. Samtidigt har den franske regering ført en række forretningsvenlige skatte- og arbejdspolitikker for at sikre Bruno Le Maires målsætning om at gøre Paris til Europas finansielle centrum.

Igennem hele Europa er der hård rift om at få del i Londons formuende finanssektor, og hvis man kigger på antallet af virksomheder inden for den finansielle sektor, som er flyttet til Europa, fremgår Luxembourg som en klar vinder sammen med Dublin med hver især 72 nytilflyttede virksomheder fra Brexit frem til d. 15. september i år. En stor bedrift i betragtning af de to landes respektive størrelser set imod de 35, der har valgt at flytte til Frankrig.

Luxembourg har især kunnet bryste sig af en udbredt kunnen indenfor engelsk iblandt befolkningen, gratis offentlig transport samt en finansiel stabilitet med en af de laveste niveauer af gæld iblandt de europæiske lande på 22% af BNP. Samtidigt har Luxembourg udmærket sig som samfund, der har rettet sig imod den finansielle sektor, og især har landet nærmest specialiseret sig indenfor investeringsfonde bl.a. på grund af landets lave skattetryk. Således kan en forholdsvis lille by som Luxembourg hamle op med, og på visse områder endda overgå, en storby som Paris.

Arnaud de Bresson, Europlace

Alligevel er det Paris, som i sin helhed er og vil være mest betydningsfuld for EU’s finansielle sektor. Arnaud de Bresson, direktør for Europlace – en organisation, der står for at promovere Paris’ finansielle sektor – udtaler i Euractiv, at Paris på det gamle kontinent ”er den eneste anden globale hovedstad, som er sammenlignelig med London”, og det kunne godt se ud som om, han har ret. Ser man blot på byens befolkning, er det Europas største by med omkring 10 millioner indbyggere inden for byens urbane område. Det er omtrent samme størrelse som London, men meget større end den næststørste by Berlin med lidt over 6 millioner indbyggere. Samtidigt kan Paris prale af 180.000 ansatte inden for den finansielle sektor – en del under Londons 250.000, men langt mere end Frankfurt, som har næstflest, med 70.000 ansatte. Samtidigt har Paris også hovedparten af markedskapitaliseringen og forsikringsmarkedet. Oven i dette vil centrale institutioner flytte fra London til Paris såsom EBA (European Banking Authority), hvor ESMA (European Security and Markets Authority) allerede ligger. Måske vigtigst af alt er Paris Europas største by målt på BNP. Ifølge OECD var Paris endda rigere end London i 2018 målt ud fra købekraftsparitet i amerikanske dollars fra 2015 med 914 000 mod Londons 852 000 millioner dollars.

Alligevel holder London endnu fast i førstepladsen som Europas finansielle hovedstad, og John Glen – Storbritanniens tidligere by-minister – udtalte tilbage i 2018, at andelen af selskaber, som er flyttet ud af London endnu er begrænsede. Samtidigt er Brexit en stor hovedpine for EU’s samlede marked på grund af dets fragmenterede struktur. Dels er der endnu ikke nogen by, der kommer i nærheden af London, som står for lige under en tredjedel af EU’s kapitalmarkeds aktivitet, og dels er EU’s indre marked på nuværende tidspunkt ikke integreret nok lovgivningsmæssigt fx i forhold til insolvens og værdipapirer.

Nicholas Véron fra Peterson Institute for International Economics i Washington udtaler i Financial Times, at den fælles gældstiftning, som blev vedtaget for at hjælpe Covid-19 ramte lande i EU, er et skridt på vejen for yderligere finansiel integration inden for EU. Men endvidere mener han, at et sammenhængende marked i sidste ende vil kræve en fælles bankunion.

Der er ubestrideligt et stort arbejde foran Bruxelles for at forberede sig på et EU uden London, men Bruxelles synes at være fast besluttede på at gennemføre de nødvendige tiltag. Michel Barnier udtalte i juni:

”We need to look beyond the short-term adaptation costs, to our long-term economic interests, (…) We must ask ourselves whether it is really in the EU interest for the UK to retain such a prominent position.”

Samtidigt er man inden for EU i gang med at gennemføre en harmonisering i forhold til supervisionen af det finansielle marked, og Arnoud de Bresson har udtalt, at strømmen af virksomheder, der rykker fra London til Paris, sandsynligvis vil accelerere. Samtidigt synes muligheden for et hårdt Brexit ved udgangen af året at blive mere sandsynligt for hver dag der går. Så sent som i september måned afslog Bruxelles Storbritanniens ændringer af brexit-traktaten. Selvom EU har lovet en række fordelagtige aftaler frem til 2022 med Londons finanssektor, for at sikre en glidende overgang, ændrer det ikke på det faktum, at ethvert Brexit-scenarie vil medføre en udvandring i større eller mindre grad fra London til andre europæiske hovedstæder. Ikke mindst som følge af de ændrede regler, der uundgåeligt må gøres for at sikre EU’s indre marked, som Storbritannien ikke længere ønsker at være en del af. Dette vil gavne Paris, som af alle Europas byer fremstår som den mest egnede til at overtage den uofficielle titel som Europas finansielle hovedstad.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.