Skip to content

Polens enegang – en trussel mod fundamentet i EU?

Polen har i flere år udfordret demokratiet og retsstaten. Med en ny polsk forfatningsdom underkendes EU-rettens forrang, og det helt store spørgsmål er, om EU har viljen og værktøjerne til at håndtere Polen, eller om vi, i yderste konsekvens, er i gang med at se enden på EU, som vi kender det.

AF NIKOLAJ MASTRATISI

I en verden domineret af suveræne stater og mere eller mindre bindende internationale samarbejder er EU-konstruktionen unik, og det er den af en særlig årsag: Når vi i EU bliver enige om ny lovgivning, er det EU-lovgivning, som har forrang frem for national lovgivning. Hvis de nationale dommere er i tvivl, om hvordan EU-retten skal fortolkes, kan (og skal) de spørge EU-domstolen om råds, og EU-domstolen har den ultimative definitionsmagt. Fordelene ved det overnationale system er indlysende. Det indre marked og den frie bevægelighed fungerer, fordi der er fælles regler, der er ens for alle. Hvis dette ikke var tilfældet, ville EU som vi kender det helt stoppe med at eksistere. EU ville komme til at ligne alt andet internationalt samarbejde, hvor den ’store ret’ dominerer, og enhver er sig selv nærmest.

Det skabte derfor stort røre, da den polske forfatningsdomstol den 7. oktober 2021 dømte, at polsk ret overtrumfer EU-retten. Isoleret set er dommen ret vild, men når det ses sammen med den demokratiske tilbagegang, der har været i Polen siden 2015, hvor partiet PiS (Lov og Retfærdighed) vandt regeringsmagten, så er det virkelig slemt. Domstolene er ikke længere uafhængige, og ifølge Freedomhouses årlige demokratimåling er Polen faldet fra at være et konsolideret demokrati med en demokratiscore på 80/100 i 2015, til nu kun at være et semi-konsolideret demokrati med en demokratiscore på 60/100. Der er dog stadig lidt vej ned til Ungarn, der bliver karakteriseret som et hybridregime med en demokratiscore på 45/100 i 2021, hvilket er lavere end Albanien.

DEMOKRATIET I AFVIKLING?

Afviklingen af demokratiet har været i gang Polen og Ungarn i flere år nu, og det der først og fremmest adskiller disse to landes tilbagegang fra tilbagegang i lande udenfor EU er, at EU er en klub af demokratier, hvor lande frivilligt deltager og skriver under på en juridisk bindende traktat, hvor demokrati og retsstat skal respekteres. Alligevel har EU-toppen ikke evnet (eller villet) gøre meget ved det. Og dog, for nu hvor Polen truer selve unionens eksistensgrundlag, må man forvente, at der kommer konsekvenser, der er mere hårdtslående end de ord og den dialog, der hidtil har været anvendt. Jeg har snakket med Marlene Wind, der er professor på Institut for Statskundskab på KU og centerleder for Center for Europæisk Politik på KU, om hvad det betyder for EU.


INTERVIEW MED

MARLENE WIND

Det virker som om, at de ikke helt har forstået, at når man er en del af den her klub, så overholder man reglerne. Hvis man helt teoretisk forestiller sig, at man sagde til polakkerne eller ungarerne: I kan gøre, hvad I vil. Vi kigger den anden vej, og så finder vi ud af det hen ad vejen, sådan som visse kommentatorer har sagt, når de har skullet udlægge teksten. Ja, så svarer det til at afskrive det indre marked. Hvorfor? Fordi det indre marked er fundamentalt afhængig af, at alle overholder de vedtagne regler, og at alle er lige for loven. Det er det, som gør EU unikt og adskiller det fra andre typer af internationale samarbejder.

TROR DU KRISEN KAN SLUTTE VED ANDET, END AT POLEN GIVER SIG?

Nej, svarer Marlene Wind, jeg tror ikke den kan ende på anden måde. Alternativet er selvfølgelig i helt yderste konsekvens, at hele EU går i opløsning. Hvis Polen får lov til at fortsætte, og EU på sin side fortsat stikker hovedet i busken og lader som ingenting, så kan vi godt se ind i, at der om 10-20 år ikke er noget EU. Så bliver EU bare et nyt FN, hvor der reelt ikke er nogen fælles regler, ud over dem landene tilfældigvis har lyst til at efterleve, og intet indre marked. Så langt tror jeg dog ikke, at jeres generation vil finde jer i, at det går -det håber jeg i hvert fald ikke.

Spørgsmålet er så, hvad er der i værktøjskassen, og hvad har der været gjort.

Her peger Marlene Wind på artikel 7 i Lissabontraktaten, som fastslår, at man kan tage stemmeretten fra et land, hvis det gentagne gange truer EU’s retsgrundlag, og bryder med det. Polen og Ungarn har fået utallige advarsler, og der er er indledt artikel 7 sager mod dem begge. Men ifølge Marlene Wind er sagerne gået i stå. Grunden er, at artikel 7 kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd, og her beskytter Ungarn Polen, og Polen Ungarn, med trusler om veto.  Så derfor kan man ikke bruge artikel 7 til ret meget. Hvad er der så af andre muligheder? For det første er der de almindelige traktatbrudssager, som Kommissionen kan anlægge imod et medlemsland. Dem er der mange af, og i øjeblikket får Polen dagbøder på 1 million euro for ikke at efterleve en dom fra EU-domstolen. Derudover kan man faktisk allerede i dag tilbageholde midler, hvis man kan påvise korruption, et værktøj der vil blive yderligere styrket med retsstatsmekanismen som blev vedtaget i 2020. 

Underskrivelsen af EU-forfatningen – som nu skal erstattes af Lissabontraktaten
(Foto: Det portugisiske EU-formandskab 2007)

I Polen er det ganske vidst ikke så meget korruption, der er problemet. Det største problem er, at man har ødelagt retsstaten ved at underminere domstolenes uafhængighed. Og hvis de ikke har uafhængighed, kan de ikke gøre det de skal jf. traktaten, nemlig hjælpe EU-domstolen med at sikre, at Polen overholder EU-retten bl.a. via forelæggelse af sager, som de er i tvivl om. Ergo er retsstaten og magtens tredeling en forudsætning for, at EU-traktaterne fungerer i et hvert medlemsland. Marlene Wind peger dog også på andre værktøjer end artikel 7 og traktatbrudssager: Kommissionen udarbejder hvert år de såkaldte ’Rule of law’ rapporter. I dem bliver medlemslandenes demokratiske udvikling beskrevet. Med baggrund i disse indleder man dialog med de medlemslande, der har udfordringer. Virker dialogerne ikke, kan det ende med åbningsskrivelser og i sidste ende traktatbrudssager ved EU-domstolen. Dem har man haft ret mange af. Lige nu får Polen som nævnt €1 mio. i bødestraf om dagen, fordi Polen retsforfølger dommere, der respekterer EU-regler! – hvilket EU-domstolen af gode grunde har dømt ulovligt. Sidst men ikke mindst peger Marlene Wind på den nye retsstatsmekanisme, som blev vedtaget ved EU topmødet i 2020: Hvis man gentagne gange kan påvise, at man har undermineret retsstaten, og at der er uregelmæssigheder i den måde man distribuerer EU midler på, så kan man helt tilbageholde EU-midler. I øjeblikket tilbageholder Kommissionen faktisk allerede penge fra de to lande, da de planer de har fremlagt for hvordan coronapengene skal bruges, ikke kan godkendes.

Har man ikke uafhængige domstole og en uafhængig anklagemyndighed, har ingen garanti for, at et land kan (og vil) retsforfølge svindel med EU-midler. Polen og Ungarn er de største modtagere af penge fra EU-budgettet, hvilket jo er vores alle sammens skatteborgerpenge. Ergo er det bestemt rimeligt, at man også kan tjekke hvor disse midler rent faktisk ender. Men da der ikke er uafhængige domstole, og anklagemyndigheden også er i lommen på justitsministeren, er der ikke noget systemisk setup til at kontrollere, hvem der får hvad, og hvordan pengestrømmene fungerer. Især i Ungarn har man for længst kortlagt, at EU-midler understøtter Orbans familie og oligarknetværk, der så igen holder ham ved magten.

Det spændene, siger Marlene Wind, bliver hvordan den nye retsstatsmekanisme vil blive brugt. Den har ikke været brugt indtil videre, fordi man venter på en dom fra EU-domstolen i januar 2022, som er anlagt af Polen og Ungarn, da de mener retsstatsmekanismen er ulovlig og ikke i overensstemmelse med traktaterne. Når dommen ligger der, så vil Kommissionen tage den i brug. Det forventes i hvert fald. Den 19/11/21 sendte Kommissionen faktisk breve til de to lande om, at de vil benytte sig af mekanismen, og i brevene gik de ret meget i detaljer om, hvad det konkret er, landene har forbrudt sig imod.

KAN KRISEN ENDE MED ANDET, END AT POLEN ACCEPTERER EU-RETTENS FORRANG?

Jeg tror de ender med at acceptere det, da jeg ikke kan se andet alternativ til det end EU’s opløsning. Det kan sagtens være, at den historie de fortæller deres borgere, er en anden, da også PiS har lært at spin og hjemmebryggede narrativer er essentielt for at bevare magten, svarer Marlene Wind. Men EU kan altså ikke fungere, hvis nogen lande er med på andre vilkår end os andre. Så ville det de facto være et ’cherry picking fællesskab’, hvor loven ikke er lige for alle. Det kan vi ikke leve med. Det er der ingen, der kan leve med, og derfor er det min forventning, at de accepterer EU-rettens forrang. Det kan selvfølgelig være, at der kommer en ny regering før det sker, men hverken Ungarn eller Polen har nogen som helst interesse i at melde sig ud af EU, som alternativt ville være konsekvensen af ikke at respektere de EU-regler og traktater, de selv har været med til at vedtage. 

Og de vil få sat stolen for døren, det er jeg helt overbevist om, fortsætter Marlene Wind. Især europaparlamentet vil presse på, bide sig i haserne, og presse statsregeringscheferne til at holde fast. EU-domstolens præsident Koen Lenaerts kom med en tale i sidste uge, hvor han slog fast, at det er ’break it or make it’ for Europa her de kommende år. 

Det er også værd at minde om, at 50% af polakkerne er europæere med stort E; de går rundt med EU-flag, og de kæmper i gader og stræder. De her dommere der bliver retsforfulgt for at følge EU-reglerne, trygler om vores hjælp og siger, at de elsker Europa: ”Vi vil blive her, men vi har brug for jeres hjælp” – så det skylder vi dem. I Ungarn er det måske sværere, fordi civilsamfundet ikke er så stærkt, og fordi den demokratiske tilbagegang har stået på så længe. Der har Orbán virkelig krammet på befolkningen, og på medierne, og på det hele. Så der bliver det lidt sværere, tror jeg. Ikke desto mindre har Orbán heller ikke nogen interesse i at melde sig ud af EU, tværtimod. Han flirter dog med Putin, og i går fik hans udenrigsminister en fin orden af Putin personligt som tak for godt samarbejde, og det er jo sindssygt provokorende. Men hvis alternativet er at være afhængig af Putin og Rusland, så vælger han EU.

Hvis man ønsker en dybere forståelse af den aktuelle situation i EU, kan man med fordel læse Marlene Winds nye bog ”Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier”. Den handler bl.a. netop om, hvordan EU ikke længere er selvfølgeligt liberalt og demokratisk. Vi ser det i Polen og Ungarn, men også flere andre steder i EU.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.