Skip to content

MINI REPORTAGE: NY DEMOKRATIFOND

AF ORUC POLAT

Det er snart 30 år siden, at Sovjetunionen officielt kollapsede den 26. december 1991. På trods af dette ses stadig problemer med demokrati, menneskerettigheder og mediefrihed hos de tidligere medlemmer af USSR og ikke mindst hos de Østeuropæiske lande. I 2020 blev fredelige demonstrationer mødt med brutal politivold og fængslinger, efter at borgerne udviste deres utilfredshed med at Aleksandr Lukasjenko blev siddende som Belarus’ præsident for 6. gang i træk. 

I forbindelse med udfordringerne i Østeuropa lancererede Udenrigsministeriet den. 18. marts puljeordningen Den Ny Demokratifond, som ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod, skal støtte demokratiudviklingen og Danmarks samarbejde med seks østeuropæiske lande: Belarus, Ukraine, Moldova, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Ifølge Kofod har Danmark en moralsk forpligtelse for vores nabolande. Desuden er det også en sikkerhedsmæssig udfordring. Jo flere demokratiske og stabile lande vi har omkring Danmark, jo nemmere er det ifølge Kofod at sikre danskernes sikkerhed og tryghed. Motivationen for lanceringen af fonden er altså primært stabilitet og sikkerhed. 

I lanceringen af fonden deltog blandt andet den tidligere præsidentkandidat Svetlana Tikhanovskaya, som stillede op til valget i 2020, da hendes mand, Sergej Tikhanovsky, blev fængslet af Lukasjenkos styre. Efter valget blev hun nødt til at flygte til Litauen. Ifølge Tikhanovskya er den nuværende situation i Belarus forfærdelig, idet at der siden august har været mere end 33.000 folk, der er blevet tilbageholdt og mængden af politiske fanger stiger dag for dag. Selvom demonstrationerne i Belarus ikke har samme internationale opmærksomhed som tidligere, giver demonstranterne i Belarus ikke op endnu og arbejder stadigt mod regimet. 

Ifølge Kofod vil Den Ny Demokratifond hjælpe unge der er flygtet fra Belarus med at gennemføre deres uddannelse. Selvom Tikhanovskaya er glad for initiativet med Den Ny Demokratifond, mener hun , at der skal mere til. Det er ifølge hende nemlig menneskerne og civilsamfundet, der befinder sig inde i Belarus, der har mest brug for hjælpen. Her er det kvinderne, arbejderne og journalisterne, som er mest sårbare. Hun er dog klar over, at det kan være udfordrende for Danmark at hjælpe på afstand. Derfor appellerer hun til innovative, ikke-konventionelle løsninger til: Eksempelvis er der organisationer, som bruger digital valuta til at hjælpe journalister i Belarus – eksempelvis gennem organisationen Digital Solidarity. Desuden kan man hjælpe ved at støtte organisationer som fx Viasna Human Rights Centre og DIGNITY, som blandt andet har til mål at give politiske fanger økonomisk og juridisk støtte samt at dokumentere forbrydelserne i Belarus. 

Tikhanovskaya og Kofod i København (Foto: Jeppe Kofods Twitter, 2020)

På trods af vinterkulde, COVID-19 og fængslinger, har protester stadig fundet sted i løbet af januar, februar og marts 2021. Blandt andet blev flere arresteret efter Freedom Day-protesterne d. 25. marts. 

Det var dog ikke kun proteserne i Belraus, som var et omtalt emne. Der blev også talt om demokratiet i Østeuropa på generel plan med fokus på andre lande såsom Ukraine. Blandt andet var ungdommens rolle i demokratiudviklingen og generelle udfordringer med korruption på programmet. Ifølge Camilla Mordhorst, som er direktør af Dansk Kulturinstitut, spiller de unge en central rolle i demokratiets udvikling, idet at de ikke er en del af det gamle regime. En af udfordringerne, som kan komme i vejen for den demokratiske udvikling, er korruption. Korruptionen er nemlig en gift for demokratiet og kan forværre ellers gode initiativer. Derfor er det vigtigt, at det bliver adresseret. 

Til sidst var arbejdsforhold og grøn omstilling også på dagsordenen. Blandt andet er mange ukrainske jobs forbundet med fossile brændstoffer. Dette kan give udfordringer, hvis EU skal samarbejde med Østeuropa om den grønne omstilling.  

Samlet set giver demokratifonden muligheden for at styrke det danske samarbejde med de østeuropæiske og udveksle erfaringer. Men lanceringen d. 18. marts, gav dog også et billede af store udfordringer på tværs af samfundet. Disse udfordringer er forskelligartede og ikke centraliseret omkring et enkelt aspekt af samfundet. En ting står dog klart. Selvom vejen mod demokratiet er lang og udfordringerne ikke bliver løst fra den ene dag til den anden, er der også en vilje hos befolkningen til forandring.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.