Skip to content

Energikrise, taksonomi& atomkraft

Med stærkt stigende kul- og oliepriser, fik vi i efteråret 2021 en smagsprøve på den energikrise EU kan forvente i fremtiden. Helt præcist oplevede vi i september 2021 en gennemsnits stigning i elpriserne på 17.4%. Dette lyder måske ikke af meget, men det vidner om en svaghed i EU’s elforsyning.

AF EMIL WILHELMSEN

Trods EU’s klimamål om at blive Co2 neutral i 2050 og en hastigt voksende bæredygtig energisektor, er EU’s medlemsstater stadig dybt afhængige af kul og gas, som spiller en central rolle i forsyningsnettet. Kort sagt, ville det ikke være muligt at levere strøm 24/7 uden brugen af fossile brændstoffer. 

Hertil hjælper det ikke, at 40% af EU’s naturgas i 2021 er importeret fra Rusland, samtidig med at der overalt i EU lukkes kulkraftværker og kulminer. EU har altså i omstillingen til bæredygtig energi, sat sig selv i en position, hvor vi i højere grad end nogensinde før er afhængige af Ruslands naturgas. Det giver Rusland en geopolitisk fordel, som de allerede nu udnytter. Siden 2020 har Rusland langsomt nedsat deres forsyning til EU, først på grund af lav efterspørgsel i kraft af covid-19, og senere på forklaring om at Rusland selv skal bruge gassen. I november 2021 sænkede de, på baggrund af samme forklaring, igen forsyningsmængden, men det international energiagentur vurderer at Rusland har kapacitet til at levere 15% mere end det nuværende peak-niveau. Man kan altså diskutere om deres forklaring er legitim, eller om der i virkeligheden er nogle bagvedliggende interesser, som f.eks. at presse på med gennemførelsen af Nordstream 2. Uanset hvad, kan man med sikkerhed kalde det en magtdemonstration. 

EU har altså et akut problem, som i takt med et stigende elforbrug, kun kan forventes at blive værre. Hertil er det nødvendigt at sikre et internt forsyningsnet, som ikke i lige så stor grad kan påvirkes af internationale forhold og prissvingninger. En af de potentielle, men også kontroversielle, løsninger er Atomkraft. 

I 2020 godkendte EU en taksonomi forordning. Taksonomien indebærer 6 punkter, der alle sætter nogle kriterier for hvornår en specifik økonomisk aktivitet kan grøn-stemples, herunder investeringer i energisektoren. Bæredygtige energikilder såsom sol-, vind- og hydroenergi er allerede godkendt, og kan derfor i juridisk forstand kaldes for en bæredygtig investering. Dette betyder også, at de anses for mere attraktive investeringer, da alle i større grad skal stå til ansvar for klimaet – især dem der sidder på pengene. 

Det har også åbnet op for spørgsmålet om hvorvidt EU skal grøn-stemple atomkraft. I Henhold til dette spørgsmål, er der i EU stor splittelse. På den ene side har vi Frankrig, Finland, Polen mfl. som argumenterer for vigtigheden i atomkraft, og på den anden side har vi Tyskland, Danmark, Spanien mfl. som alle stiller sig mod inddragelsen af atomkraft i taksonomien. Her er deres argument at det ville ødelægge dens integritet, idet de ikke anser atomkraft som en sikker og bæredygtig løsning. Særligt interessant er det, at Tyskland og Spanien fortsat har atomkraftværker i drift, selvom de alle er under udfasning mod 2035.

Atomkraftværker i Europa (Foto: global 2000, 2020)

For Danmark er der naturligvis en klar økonomisk interesse i, at atomkraft ikke får det grønne stempel, da vi ikke vil underminere vores meget profitable vindmølleindustri – det samme kan man sige om Tysklands solcelleindustri. 

Dette ændrer dog ikke på, at EU står i en energikrise, og som det ser ud nu, er sol vind-, og hydroenergi ikke tilstrækkeligt til at løse problemet. Dette skyldes til dels, at et forsyningsnet baseret på ovenstående ikke kan levere en konstant forsyning, og til dels fordi vi ikke har kapacitet til at lagre elektricitet i de nødvendige mængder. I jagten på en løsning på energikrisen og et bæredygtig EU, er der altså ikke mange alternativer. 

Dette pointerer Bent Lauritzen, sektionsleder for strålingsfysisk på DTU, også:

Atomkraft vil være afgørende for en grøn omstilling, hvor vi stopper brugen af fossile brændstoffer. Jeg kan ikke se reelle alternativer til atomkraft, dvs. elforsyning, der både er CO2-fri, kan levere strøm 24/7 og kan udbygges i stor skala.

Hertil nævner han at moderne atomkraftværker “har indbygget tiltag, der skal sikre, at alvorlige ulykker ikke får store konsekvenser uden for selve værket”, men påpeger også at der altid vil være en risiko forbundet med atomkraftværker, som ved enhver anden teknologi. 

Til spørgsmålet om hvorvidt atomkraft bør blive grøn stemplet kommer Lauritzen også med et meget tydeligt svar: “I diskussion om bæredygtighed indgår hensyn til miljø, økonomi og den sociale dimension, og overordnet klarer atomkraft sig godt på disse parametre.” 

Hertil begrunder han sit svar på baggrund af en teknisk vurdering af atomkraft fra EU’s Joint Research Center (JRC):

EU-kommissionens ”Joint Research Center” kom tidligere i år med en rapport, der havde en meget klar konklusion på det første spørgsmål, nemlig at atomkraft påvirkede mennesker og miljø mindre end andre teknologier, der allerede havde fået prædikatet bæredygtigt af EU. Spørgsmålet om affald indgår i disse overvejelser, og med samme konklusion. Økonomi-dimensionen er også ret klar, da atomkraft vil give forsyningssikkerhed til en relativ billig, og forudsigelig pris.

Dykker man længere ned i den næsten 400 sider lange rapport, er det også tydeligt at argumentet mod Atomkraft ikke er særlig stærkt. 

Rapporten konkluderer nemlig at atomkraft lever op til alle punkterne i EU’s taksonomi forordning, med undtagelse for omstilling til cirkulær økonomi, idet elementer i kernen ikke kan genbruges. Rapporten vurderer altså at, atomkraft ikke har nogle miljømæssige risici, og at den faktisk på nogle punkter forurener mindre end andre bæredygtige teknologier. Dertil er produktionen og driften af atomkraftværker relativt billigt på Co2 kontoen, sammenlignet med deres el-output. I denne overvejelse er der også taget hensyn til radioaktivt affald, som med nuværende teknologi kan lagres sikkert og billigt i dybe undergrundstunneler, som man f.eks. gør i Finland. 

Rapporten har også regnet på de maksimale menneskelige konsekvenser ved en alvorlig ulykke, og i disse worst-case-scenarier, er dødeligheden ved atomkraft sammenlignelig med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.