Skip to content

Er vi overhovedet så ligestillingsorienterede, som vi selv går og tror?

Det er året 2021 og det er efterhånden gået op for os, at kvinder og mænd er jævnbyrdige. Der er endda flere kvinder end mænd på de lange videregående uddannelser – ligesom det er kvinderne, som brillerer på karakterskalaen. Og ikke nok med det, så befinder vi os i en tid, hvor vi ikke bare har en kvindelig statsminister i spidsen, men også en dronning. Det er altså ret tydeligt: Girl’s run the world. Til trods for dette, er der et punkt, hvor vi falder pinligt bagud i forhold til vores nordiske naboer; nemlig ligestilling. Alene i 2021 er vi gået fra en 14 plads til en 29 plads på den internationale liste for ligestilling, mens vores nordiske EU-nabolande alle ligger i top 5. Og hvorfor mon? En af grundene er vores barselsvilkår.

AF SILKE AMALIE JACKSON

De senere år har lige netop barslen også været et meget omdiskuteret emne inden for ligestillingspolitik. Og mere specifikt øremærket fædrebarsel. Det er nemlig sådan, at i dag er det stadig mødrene, som tager størstedelen af barslen, selvom det står mændene frit for at tage del i den. Men det sker åbenbart ikke, hvis den ikke er øremærket. Danmark var det første land i Norden, der tilbage i 1984 indførte den første øremærkede barsel til mænd, som skal afholdes de første to uger efter fødslen sammen med moderen. Alt imens at de danske politikere har kunne klappe sig selv på skuldrene over at være så moderne og progressive i deres ligestillingspolitik, er den danske model blevet overhalet indenom af alle de andre nordiske nabolande. Og i sådan grad, at vi indtil den nye barselslovgivning, der træder i kraft i august 2022, havde de dårligste barselsvilkår for fædre i hele Norden, samtidigt med at vi er det land, hvor fædre tager mindst barsel.

Indtil nu! For i oktober 2021 indgik regeringen en ny aftale om øremærket barsel til mænd, hvori der øremærkes 11 ugers barsel til hver forældre samt 26 uger til deling. Den nye aftale er den første, der er vedtaget i Danmark siden 1984, hvori den øremærkede fædrebarsel blev forlænget – en ændring, som har været længe ventet. Men det er også en ændring, som kun er blevet vedtaget som følge af et direktiv fra EU, der pålægger alle EU-lande at indføre et minimum af 9 ugers øremærket barsel til mænd inden udgangen af august 2022. Og selv med den nye

Tekstfelt: Barselsregler for fædre i Norden:
Danmark: Netop vedtaget ny lovgivning, der træder i kraft i august 2022, der giver fædre ret til 11 ugers øremærket barsel. Inden da 2 ugers barsel til afholdelse efter fødslen sammen med moderen.  
Sverige: 90 dages øremærket barsel til mænd – indført i 2016. Før da havde de 60 dage – indført i 2002. Første pappa-måned (fædrebarsel) blev indført helt tilbage i 1995. 
Finland: 9 ugers øremærket barsel, indført i 2010. Derudover er den finske regering i foråret 2021 kommet med et udspil om at lave 27 ugers øremærket barsel til hver forældre og dermed lave ens barselsvilkår.
Island: 4-4-2 ordning, således at hver forældre har 4 måneders øremærket barsel og 2 måneder, som de frit kan overføre mellem sig.

barselslovgivning, der nu giver fædre 9 ugers ekstra barsel, så har vi i Danmark sammen med Finland stadig den mest konservative barselslovgivning, når man sammenligner med vores nordiske naboer. En væsentlig forskel mellem os og Finland er, at deres fædrebarsel er over ti år gammel, og at den finske regering er kommet med et udspil om 27 ugers øremærket barsel til hver forældre – altså komplet ligestilling. Så at sige, at vi har det mest konservative og mindst ligestillingsfremmende barselssystem i Norden, er næppe til diskussion. Og det er på trods af sejren, som den nye fædrebarsel kan sige at være for ligestillingsdebatten og kvinder overalt i Danmark. Er det så overhovedet berettiget at tænke på Danmark, som et progressivt og ligestillingsorienteret land?

Øremærket barsel til mænd er nemlig ikke bare tom snak om lige vilkår og lige rettigheder eller en principsag for feminister verden over. Det kan faktisk være udslagsgivende for den forskel i løn, som ses for mænd og kvinder. I en ny analyse fra 2019 lavet af Small Great Nations, viser det sig, at 80% af den ulighed, man så i lønnen, er børnerelateret. Det svarer til, at en kvinde tjener 0,87 øre for hver krone hendes sideordnede mand tjener. Så indførslen af øremærket barsel er faktisk en essentiel grundsten i drømmen om at skabe en mere lige og jævnbyrdig verden. Analysen viste nemlig, at man kunne mere end halvere effekten på det fald, man ser i kvinders løn, når de får deres første barn, hvis barslen bliver delt mere lige. Den varige indkomstforskel ligger nemlig på omkring 10 % hos par, hvor manden tager mindst 9 ugers barsel, og 21% hos par, hvor han ikke gør, hvilket figuren fra Small Great Nations herunder underbygger.

Og ifølge Tine Rostgaard, Professor ved Aalborg Universitet, er indførslen af øremærket barsel faktisk et af det mest effektive policy-instrumenter til at få fædre på barsel. Fordi så snart barslen er øremærket, slipper man for diskussionen, om hvem der skal tage barslen. Og erfaringer fra vores nordiske naboer, viser at resultatet bliver, at langt flere fædre tager barslen, når den er øremærket. Måske fordi ’projekt far’ bliver lidt nemmere, når man ikke risikere at tabe ansigt overfor sine kollegaer ved at skulle retfærdiggøre sin beslutning? Eller måske fordi man lige så godt kan, nu hvor barslen jo er tildelt? Men på barsel kommer de i hvert fald.

Tilbage i 2013 nedsatte den daværende regering et udvalg, der skulle afdække og analysere relevante problemstillinger i relation til øremærket fædrebarsel, hvor de fandt frem til netop disse konklusioner. Udvalget lavede et studie, hvor de undersøgte Danmark i forhold til de nordiske nabolande, da det på daværende tidspunkt forholdt sig sådan, at Danmark som det eneste land ikke havde øremærket fædrebarsel (udover de 2 uger, som afholdes sammen med moderen). En interessant forklaringsfaktor, som studiet fandt frem til, var at grunden til, at man så en stigning i mænds andel af barslen, skyldtes den normændring, som lovgivningen symboliserede. At være hjemmegående far bliver altså mindre tabubelagt, når det bliver pålagt ved lov. Og dermed så lærer man de yngre generationer at være mere jævnbyrdige om arbejdsfordelingen i hjemmet. De afdækkede altså, at der opstår en selvforstærkende effekt ved at lave en lovmæssig ændring.

Det er derfor tydeligt, at indførslen af øremærket barsel trækker mange positive tråde efter sig – og ikke kun på kvindernes lønsedler. Og det er ikke ny viden, som man netop har opdaget. Så man kan jo spørge sig selv, hvorfor det har taget de danske politikere så lang tid at lave en barselsordning med øremærket barsel til fædre, når de udmærket har været klar over de positive effekter ved det? Og endnu vigtigere – hvorfor skulle det kræve et direktiv fra EU, før vi så en forandring?

Så med en forandringsvillighed på størrelse med Christiansborg og en politisk fornemmelse for samfundet, der er begravet i Oldtiden, er det jo ingen overraskelse, at vi på et enkelt år er faldet mere end dobbelt så langt ned af verdensranglisterne for ligestilling.

Det er måske mere overraskendende, at det sker med kvinderne i fronten af den politiske slagmark, samt at det skulle kræve et påbud fra EU, før forandringen for alvor kom i gang. Så før vi hopper op på de feministiske barrikader og tilskriver dette en sejr til feminismen og det ligestillingsorienterede Danmark, så lad os lige huske på, at vi var de sidste af vores nordiske naboer, som kom med på bølgen. Og lad os lige gøre det bedre næste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.