Skip to content

EU uden for ambassader og udenrigsministerier

I sidste udgave interviewede IPM en række studerende om, hvad de mente om international politik. Her fik vi et indblik i, hvordan international politik kan se ud uden for ambassader og udenrigsministerier. I denne udgave vender IPM til- bage med tre interviews med en psykologi-, pædagog- og bioteknologistuderen- de. Her spørger IPM de studerende om deres yndlingsis og tanker om EU.

AF EVGENIA GAVRYUSHENKO


PSYKOLOGENS TANKER OM EU

IPM: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit studie?

Johanne: Jeg hedder Johanne, og jeg er 20 år gammel. Jeg går på 1. semester på psykologi her på CSS.

IPM: Hvad er de første tre ting du tænker, når du hører EU?

Johanne: Nu ved jeg ikke særligt meget om EU, for jeg er ikke en specielt politisk person, men jeg tænker meget på fri bevægelighed over grænserne. Det tror jeg er en af de klassiske tanker. Jeg tænker på, at det er toldfrit. Og så tænker jeg, at det er lidt det, der forbinder Europa sammen.

IPM: Er EU noget du mærker i din hverdag?

Ikke i min hverdag. Det gør man jo nok indirekte, men det er jo ikke noget, som man render rundt og snakker om. Det er ikke sådan, at der hænger en plakat, som siger: ”Det her er EU… hvad gør det her.” Men vi ved jo godt, at det er EU, der regulerer rigtigt mange ting. Vores fødevarer, og hvad man spiser… ja, sådan nogle ting. Men jeg tænker at der, hvor man måske mest mærker det er, at man fx. som studerende kan tage et semester, hvor man får udveksling meget nemt i Europa eller i hvert fald i EU. Og den der fri bevægelighed den gør vel også, at man har arbejdskraft, der går over grænserne. Jeg tænker, at EU gør det nemmere for os at rejse mellem landende. Men jeg tænker da også, at man mærker det meget subtilt i sin hverdag.

IPM: Føler du dig som EU-bor- ger eller som dansk borger?

Johanne: Jeg synes, at jeg føler mig som en dansk borger mere. Jeg føler ikke, at man har den der nationalitetsfølelse med EU. Jeg føler, at EU giver rigtigt mange muligheder, og den er med til at regulere mange ting i vores hverdag, og hvordan vores samfund… hvordan Danmark skal fungere, men nationalfølelsen ligger nok mere i Danmark.

IPM: Hvorfor tror du det?

Johanne: Det tror jeg har noget at gøre med… og nu er det også fordi, at jeg tænker meget i psykologi-termer… men det der med, at når en gruppe bliver for stor, når vi har for mange forskelligheder internt, så vil man på en eller anden måde altid lave sub-groups… vi vil automatisk have en stærkere tilknytning til vores…

Vi har et større tilhørsforhold til den gruppe, hvor vi har mere til fælles. Så vi automatisk… selvom vi er en del af EU, så er vi jo også en del af Danmark, så derfor er det, at vi lige så meget føler os en del af det.

Plus, nu kommer jeg fx fra Amager, hvor der er rigtigt mange, der kender alle, så på den måde føler jeg endnu mere tilknytning til, at jeg er fra Amager.

IPM: Er du glad for at bo i EU?

Johanne: Ja, jeg ved godt at der har været sygt meget diskus- sion om EU, og hvad vi får ud af det, og om det fjerner noget af vores suverænitet i Danmark, hvilket jo også er derfor, at vi gerne vil have vores egen mønt-

fod back in the day. Jeg synes, at EU gør super mange gode ting for os danskere, og jeg synes også, at det er vigtigt, at man ikke kun ser indad. Det gør det også nemmere med flygtninge, at alle har et sted at være. Der er rigtigt mange reguleringer, og vi kan komme ud og rejse og møde andre kulturer. Så jeg er rigtigt glad for at være en del af EU.

IPM: Sidste spørgsmål… Hvad er din yndlingsis?

Johanne: Godt spørgsmål! Det er faktisk Amager-isen, der kommer op. Den kan man få fra Ismageriet… chokoladecitroner og lakrids.

PÆDAGOGENS TANKER OM EU

IPM: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit studie?

Line: Jeg hedder Line Jensen. Jeg er 25 år. Her til januar vil jeg være færdig med min bachelor som pædagog. Det er en profes- sionsbachelor, som man bruger et 3,5 år på. Og så har jeg tidligere taget en STX.

IPM: Hvad er de første tre ting du tænker, når du hører EU?

Line: Jeg tænker selvfølgeligt på de lande, der er i EU. Jeg tænker på fællesskab. Jeg tænker på EU-domstolen. Jeg tænker på samarbejde på tværs af landene. Og handel! Handel er vigtigt, det synes jeg også… Jeg synes, at der er meget handel.

IPM: Er EU noget du mærker i din hverdag?

Line: Altså, man kan sige, at egentligt så synes jeg ikke, at når man sidder her og tænker over det, at man mærker det. Men når man tænker for alvor over det… i min hverdag, ville jeg ikke tænke: ”Uff! Det er EU, der har gjort det her!” Men man kan jo sige at i forhold til, at når man tænker på EU, så har det jo rigtigt meget med det at gøre. Både fordi at vi jo har EU-domstolen, EU-kommissionen og alle de her forskellige ting, som gør, at vi har nogle regler både i Dan- mark, men også for EU, som vi jo rent faktisk er underordnede. Så i det hele taget, så er der jo faktisk nogle forskellige ting, som… det kan fx være… nu ved jeg faktisk ikke, om det er en ting, men fx fiskekvoter eller nogle forskellige ting, som gør at man alligevel er under nogle re- striktioner for hverdagen. Og så har vi også nogle regler… nogle rettigheder i EU, som selvfølgeligt skal overholdes.

IPM: Føler du dig som EU-bor- ger eller som dansk borger?

Line: Jeg føler mig som dansk borger. Det gør jeg. Jeg tror ikke, at jeg ville tænke mig selv som en EU-borger. Altså, også fordi at man ikke tænker så meget over det i hverdagen, vel? Man er en del af EU og selvfølgeligt er der nogle gode ting ved det, men jeg ville tænke mig selv

som dansk, fordi at man taler meget om danskhed, og det der med at være dansker, hvor EU virker lidt fjernt fra det, stadig- væk. Så derfor tænker jeg ikke, at jeg ville være en EU-borger som sådan, men mere dansk.

IPM: Hvorfor tror du det?

Line: Det er fordi, at EU kan virke fjernt. Hvor at Danmark og alle de rettigheder, som vi har her… det er så nært. Vi stem- mer fx stadigvæk til EU-parla- mentet, men jeg ville ikke vide, hvem det var, jeg skulle stemme på, fordi at det er så langt væk… i hvert fald fra vores samfund føler jeg. Hvis Danmark er me- get omkring en, så er EU bare lidt mere fjernt. Så derfor så synes jeg heller ikke rigtigt, at man mærker det på en eller anden måde.

IPM: Er du glad for at bo i EU?

Line: Ja, det er jeg. Jeg synes, at det er meget rart, at de har nogle fælles regler, og at de har nogle gode ting, som de får med ind. Jeg kan godt lide det egentligt, fordi… f.eks. nu det der med handel på tværs af landende, det gør det lettere, det gør det lettere at komme ind og krydse lande- grænserne. Det gør det i hvert fald lettere, end hvis vi ikke hav- de været i EU, tror jeg, fordi at vi har et samarbejde på mange ting, som kan hjælpe os på mange forskellige måder – både socialt, kulturelt og økonomisk.

IPM: Sidste spørgsmål… Hvad er din yndlingsis?

Line: Årg! Den er svær! Jeg skal lige sidde og tænke over den… Jeg kan godt lide en god stracciatella, men jeg tror, at jeg bliver nødt til at toppe den med en citronsorbet. Jeg kan godt lide det frugtede og det sure no- get. Ja, den tager jeg! En god citronsorbet!

BIOTEKNOLOGENS TANKER OM EU

IPM: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit studie?

Christine: Jeg hedder Christi- ne, og jeg er 25 år. Jeg er lige nu på kandidat på Lunds Universitet på bioteknologiprogrammet, og jeg har læst bæredygtig bio- teknologi på Aalborguniversitet her i København.

IPM: Hvad er de første tre ting du tænker, når du hører EU?

Christine: Jeg tænker på flaget – det blå flag med de gule stjerner. Og så tænker jeg på det borgerforslag, jeg lige nu arbejder på. Jeg arbejder sammen med Greenpeace og en række NGO’er på et borgerforslag om at forbyde fossile reklamer. Og så tænker jeg på åbne grænser og rejsefrihed uden at blive kontrolleret, når man rejser mellem fx Danmark og Sverige.

IPM: Er EU noget du mærker i din hverdag?

Christine: Ja, fordi jeg rejser fra Danmark til Sverige hver dag, og oprindeligt er jeg fra Tyskland. Så når jeg ringer til mine forældre – og jeg har stadigvæk tysk mobilnummer – så koster det ikke noget for mig. Det er en del af min aftale med telefonselskabet. Og også når jeg er i Sverige, så koster det heller ikke noget at ringe til no- gen i Danmark eller i Sverige. Så det er faktisk ret godt – og det er meget praktisk. Og så er der jo også nogle valutaaftaler. Uden for EU, så koster det mere at hæve penge fra en kontantauto- mat eller at betale med kort i supermarkedet og så videre. Og inden for EU er gebyrerne me- get, meget lavere.

IPM: Føler du dig som EU-borger eller som dansk og/eller tysk borger?

Christine: Jeg føler mig virkeligt helt som EU-borger. Jeg føler mig ikke rigtigt tilknyttet til et land, for jeg bor i Danmark, jeg er oprindeligt fra Tyskland, og jeg læser i Sverige. Min hver- dag består også af at snakke fire sprog hver dag. Så det er virke- ligt EU, og ikke sådan tysk-agtigt eller svensk-agtigt eller dansk-agtigt.

IPM: Er du glad for at bo i EU?

Christine: Jeg synes faktisk, at det er en mega fed ting. Men det har den skyggeside, at den har alt for meget bureaukrati. Og jeg forstår ikke, hvorfor systemerne i EU er så komplicerede. Jeg har snakket med et eks-medlem af det Europæiske Parlament, og han sagde, at han gennemsku- ede afstemningsprocessen efter at have siddet i parlamentet i halvandetår. Og det kan jo ikke være rigtigt! Systemet skal jo være der for borgerne. Men lige nu er det, at borgerne er der for systemet. Og der sker ting på EU-området, som man ikke kan forstå. Der sker rigtigt mange gode ting, men man kan fx også spørge Marlene Wind på KU om, hvorfor rigtigt mange penge går til Ungarn og Polen, selv- om de ikke følger noget, som hedder rule of law. Der går også rigtigt mange ting galt i EU. Men generelt synes jeg, at det er en rigtig fed institution.

IPM: Sidste spørgsmål… Hvad er din yndlingsis?

Christine: Min yndlingsis? Hmmm… jeg ville have sagt for halvandet eller to år siden cho- kolade, fordi at det var den ene- ste is, der ikke blev stjålet. Men lige nu… jeg kan godt lige stra- cciatella. Men jeg kan også lide vaniljeis med chokolade.

IPM: Det var ikke meningen at jeg skulle spørge dig et opfølgende spørgsmål, men nu bliver jeg lidt nødt til det. Hvad me-ner du med, at chokoladeisen ikke blev stjålet?

Christine: Det var… jeg havde købt is og lagt det i fryseren i tilfældet af, at jeg havde en lortedag. I mit første år her [på kollegiet] var det også svært, fordi jeg ikke kunne sproget rigtigt. Jeg kunne jo snakke med folk fra køkkenet, men jeg følte mig ikke lige på øjenhøjde. Så jeg havde altid en is i fryseren… bare for at hygge mig. Og så blev den stjålet. Så rigtigt regelmæssigt var der en på gangen, der stjal is fra fryseren. Og også rigtigt dyre ting. Så fx Therese som boede her, da jeg flyttede ind fik stjålet kylling. Og der var nogen, der også fik stjålet andre ting. Men det var altid dyre ting, som blev stjålet. Men tyven kunne ikke lide chokoladeis. Chokola- deis var den eneste slags is, som han ikke stjal. Og nogle gange, så havde jeg stracciatella is i en hvid bakke, og så skrev jeg bare chokolade oven på, og så blev den ikke stjålet. Det har faktisk virket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.