Skip to content

Jeppe Kofod: “Anarkiet banker på døren”

Sådan lød det fra Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) onsdag d. 4. maj da han var forbi til debat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU. Her tog debatten udgangspunkt i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, med afsæt i krigen i Ukraine, men hvad var det egentlig at der blev sagt? Udenrigsministeren formulerede bl.a. at vi ikke har set noget lignende i Europa siden 2. verdenskrig, og at Danmark fremadrettet skal kunne sætte hårdt mod hårdt.

AF SEAN NEERUP MULVIHILL

Udenrigsministeren var mødt op i bygning 35 på CSS, for at fortælle om den sikkerhedspolitiske situation med fokus på krigen i Ukraine. Jeppe Kofod startede ballet ud med at minde salen om Danmarks befrielse, og med det, at luftalarmerne ville ringe kl 12. Ikke fordi at vi var under angreb, men tværtimod som påmindelse om at vi ikke var. På trods af dette, så er krig vendt tilbage til Europa.

”Anarkiet banker på døren”, international politik kan ifølge Jeppe Kofod forstås på to forskellige måder, før og efter d. 24. februar. Før var der klare spilleregler. Spilleregler der alle blev brudt den dag Rusland angreb Ukraine. Det bliver i dag stadig diskuteret, hvorvidt Putins ageren var rationel, men hvis hans mål var at splitte Europa og dets venner ad, så erklærer Kofod at hans plan slog fejl. Tværtimod, så står Vesten stærkere sammen end den har gjort i mange år. Tyskland øger deres militære budget massivt, noget der ikke er blevet set siden 2. verdenskrig. Sverige og Finland skal til afstemning om indgåelse i NATO, ja og så har vi Danmarks intentioner om at bruge 2 procent af vores BNP på forsvaret, og derved efterleve kravet for NATO. Yderligere skal danskerne jo som bekendt til afstemning om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet d. 1. juni.

Netop afskaffelsen af forsvarsforbeholdet fyldte meget i udenrigsministerens besøg. Jeppe Kofod opfordrer ikke blot danskerne til at stemme ja til afskaffelsen af forbeholdet, men kan faktisk ikke se hvorfor at man skulle lade være. Som han forklarer det giver det også næsten sig selv: Danmark kommer ikke til at afgive nogen form for suverænitet, og Danmark bestemmer individuelt stadig hvilke sager, det ønsker at være en del af. Samt at vores nabolande Sverige, Finland og Norge alle deltager aktivt og at vi bør være med til at løfte byrden – dette er på trods af at Norge ikke er medlem af EU. Til at slutte debatten om netop forsvarsforbeholdet nævner udenrigsministeren endnu en gang at krigen i Ukraine: ”er det største sikkerhedsdilemma siden 2. verdenskrig”, en kraftig appel til vores moralske pligt om man vil. Kofod mener generelt at Danmark skal føre en mere værdibaseret udenrigspolitik.

I den efterfølgende debat blev udenrigsministeren stillet spørgsmål om det at føre værdibaseret udenrigspolitik. Et af spørgsmålene gik på hvorvidt vi i Danmark er for knyttede til Kina, hvis vores udenrigspolitik skal være mere værdibaseret. Her lød det lidt som om at svaret fra Kofod var et tøvende ja… Der blev i hvert fald nævnt at Danmark allerede er i gang med at løsrive sig, og i fremtiden skal kunne udvikle meget mere inden for egne grænser, således at vi ikke skal være afhængige af lande som for eksempel Kina. Yderligere erkendte Jeppe Kofod at når Ukrainekrigen er ovre, så vil det største politiske problem fremadrettet være Kina.

Hvis vi nu lige vender tilbage til omdrejningspunktet, nemlig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med afsæt i Ukrainekrigen, så har Danmark bidraget med over 1 milliard kr. i militær støtte, og cirka 668 millioner kr. i humanitær støtte. Det kan måske undre nogen at Danmark har bidraget med mere militær støtte end humanitær, men hertil ønskede Udenrigsministeren at slå to ting fast: Først og fremmest mener han at den militære støtte er en forudsætning for, at vi efterfølgende kan hjælpe med landets genopbygning. Hvis vi sender humanitær støtte til et land der ikke kan holde stand mod russerne, så går støtten jo tabt. Noget andet er at Ukraine, ifølge Kofod, på nuværende tidspunkt ikke beder om meget andet end militær støtte. Som Kofod ser det, er den eneste måde at standse Rusland på: ”at påføre Rusland tab på slagmarken.”

Alligevel føler jeg lige at det bør nævnes, at der samme aften blev meddelt at danske gravemaskiner mm. var på vej til Ukraine. Det kom i forbindelse med den danske statsminister Mette Frederiksens tale på Rådhuspladsen, hvor hun kunne berette om en samtale hun havde haft med den ukrainske præsident Zelenskyj. Her spurgte Zelenskyj om Danmark ville være med til at bygge Ukraine op igen, og det ville vi, lød svaret fra Mette Frederiksen. Så på trods af at den militære støtte vægtes højt på nuværende tidspunkt, så er det humanitære aspekt ikke glemt – og Danmark er med til at hjælpe Ukraine på flere måder end militært.

Et andet punkt hvor Danmark bidrager med støtte til Ukraine, er igennem naboskabsprogrammet. Naboskabsprogrammet er Danmarks bidrag til vores østlige naboer, hvorigennem værdier som demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling bliver fremmet. De østlige naboer der modtager denne støtte, er Ukraine, Georgien, Moldova, Belarus, Armenien og Aserbajdsjan. I perioden 2014 til 2021 blev der støttet med 953 millioner kr. og fra 2022 til 2026 er der blevet afsat 875 millioner kr. til projektet, hvoraf 550 millioner er øremærket til Ukraine. Dette nummer blev offentliggjort inden krigens start, men hvorvidt krigen kommer til at have en betydning for naboskabsprogrammet, det må tiden vise. Udenrigsministeren forklarede selv at der var stillet flere penge til rådighed til programmet, og at tiden må vise hvordan det beløb udvikler sig.

Som Jeppe Kofod beskriver det, så skal Europa generelt tage et større ansvar på den globale scene, hvor Danmark skal være med helt fremme. I første omgang skal det modstå Ruslands aggressioner, men efterfølgende skal der rettes et større fokus på det asiatiske kontinent, specifikt på Kina. Opsummeret set handlede det for udenrigsministeren om at slå en ting fast: ”Friheden skal være bedre bevæbnet end tyranniet”.

Er du interesseret i forsvarsforbeholdet kan du snart læse hvad Martin Lidegaard (RV) og Nikolaj Villumsen (EL) mener forbeholdet betyder for Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.