Afrika forbindes ofte med fattigdom, sult og sygdom. NGO’erne i Danmark tegner et billede af forældreløse børnemængder, hvor HIV/AIDS har udslettet den voksne befolkningsdel, hungersnød, kaotiske samfund og korrumperede statsmagter. Vi opfordres til at hjælpe. Men længe er der nu blevet stillet spørgsmålstegn ved om den bistand vi i fx Danmark har sendt til Afrika over det sidste halve århundrede overhovedet har en effekt. Og om en eventuel effekt kan have været negativ.

Af Astrid Eriksen

 

Udviklingsbistand hæmmer udvikling?
Mange økonomer har argumenteret for, at bistand er decideret hæmmende for udviklingen i Afrika. Hertil hører fx den zambesianske økonom Dambisa Moyo, der er uddannet fra både Harvard og Oxford University. Hun er forfatter til bogen ”Dead Aid: Why Aid Is Not Working”, hvor hun argumenterer for at afrikanske lande, der modtager bistand ender i en spiral af korruption og bureaukrati, hvor demokrati og virkelyst dør ud. Bistanden skaber afhængighed, dårlig regeringsførelse og fattigdom.

Bistand siges at have en negativ påvirkning på modtagerlandenes konkurrenceevne, og medvirker til en dårlig betalingsbalance, der er et argument for yderligere bistand. Eksportgrundlaget ødelægges af bistanden og fastholder landene i fattigdom. Ydermere skulle bistand svække modtagerlandets politiske ledelses incitamenter til at føre ansvarlig økonomisk politik. De nationale politikere kan ignorere problemer i den tryghed, at donorer vil løse dem for dem. Der argumenteres for, at bistanden nedsætter delen af de offentlige udgifter, der skal finansieres af befolkningen gennem skatter. Dette medfører at regeringerne ikke er afhængige af deres befolkninger, hvilket kan ses som et alvorligt legitimitetsproblem.

Ydermere har Stephen Knack, ledende økomon i Verdensbanken, påvist at jo mere ulandsbistand et land modtagere, jo mindre sandsynligt er det, at landets ledelse gennemfører demokratiserende reformer.

I Danmark har økonom ved Københavns Universitet Finn Tarp fundet en positiv (moderat) sammenhæng mellem bistand og økonomisk udvikling. I Verdensbanken har man dog på samme datagrundlag påvist en negativ sammenhæng. Andre mener, at man fra den store mængde forskning på området, må konkludere, at ulandsbistandens virkning på modtagerlandenes økonomiske udvikling er nul. Økonomerne er altså ikke enige om et entydigt svar på udviklingsbistands effekter.

 

Den danske bistand
I Danmark har Danida netop haft 50 års fødselsdag, hvilket Udviklingsminister Christian Friis Bach har valgt at fejre med en ny strategi for dansk bistand. Strategien lægger op til fire prioritetsområder for Danmarks udviklingssamarbejde: demokrati og menneskerettigheder (jf. den nye ministers selvvalgte kælenavn ”rettighedsminister”), grøn vækst, sociale fremskridt, stabilitet og beskyttelse. Det lyder umiddelbart godt, hvis det virker!

 

I Ghana
På Danidas hjemmeside kan man læse, at Ghana er blandt de mest stabile og demokratiske lande i Afrika, men med stadigt behov for styrkelse af de demokratiske institutioner. Grundpillen i udviklingssamarbejdet i Ghana er landets udviklingsstrategi, der støttes af Danida gennem budgetstøtte, der dog blev reduceret i 2010, da Ghana ikke nåede aftalte mål. Danmark er Ghanas fjerdestørste bilaterale udviklingspartner (mere end 500 mio. kr. i 2010). Danida skriver, at udviklingssamarbejdet generelt forløber godt. Danmark er altså dybt involveret Ghana i forhold til bistand. Men til hvilken nytte?

 

En fan af Fan Milk
Man har ikke været rigtig i Ghana uden at smage en fan ice med jordbærsmag. Fan Milk Ltd. har skabt over 10.000 arbejdspladser i Ghana med en fremstilling af frosne mælkeprodukter: Yoghurt, is, juicer og chokolademælk. Fan Milk er en danskejet mejerivirksomhed, der i 1960 startede i Ghana og efterfølgende har udvidet til det meste af Vestafrika. De vestafrikanske lande har tilsammen et kundegrundlag på 210 millioner mennesker. Cykelbudene er selvstændige entreprenører, der med finansiering fra Fan Milk ejer en distributionscykel. I slutningen af 1980’erne gik IFU ind med aktiekapitallån, så virksomheden blev tilført nye muligheder for vækst. Også i 1998 deltog IFU med aktiekapital til renovering af mejeri i Nigeria. Finansieringen var tiltrængt for at bygge videre på det oprindelige initiativ. IFU ser Fan Milk som både en sucessrig forretning og et værdifuldt udviklingsprojekt med stor lokal effekt. Firmaet bygger på BoP – bottom of the pyramid, en forretningsmodel der orienteres mod de store fattige befolkningsdele.

 

IFU – Investering og udvikling går hånd i hånd
IFU om sig selv: “I IFU har vi den filosofi, at man bedst hjælper virksomhederne i den private sektor på markedsvilkår. Vi yder derfor hverken bistand eller erhvervsstøtte, men investerer både viden og risikovillig kapital i private projekter i udviklingslandene, hvis målsætning er hurtigt at kunne stå på egne ben. Konkret investerer vi sammen med danske virksomheder i projekter i udviklingslandene, men kun hvis vi vurderer, projekterne samtidig får en varig positiv effekt for udviklingen.Vi bidrager til at rette fokus mod de basale menneskerettigheder. Desuden giver vi de lokale ansatte mulighed for at organisere sig og fokuserer generelt på arbejdernes rettigheder. Vi opfordrer virksomhederne til at engagere sig socialt og økonomisk i lokalsamfundet. Projekterne er desuden med til at overføre viden og teknologi, der ofte kun er forbeholdt den vestlige verden”.

Er det vejen frem?

 

Hjælper bistanden eller hæmmer den Afrika?
Det er svært at konkludere meget på dette område. Udviklingsbistand skiller vandene – både hos politikere, økonomer og i den brede befolkning. Skal Vesten trække sig fuldstændig ud af Afrika? Skal bistanden i højere grad målrettes erhvervslivet? Som med så meget i denne verden er der også mode og tendenser på bistandsområdet. Der har været mange tilgange og givet er mange projekter og penge gået i vasken – eller har endda virket kontraproduktivt. Men Fan Milk og Ghana er eksemplet på at levestandard og beskæftigelse stiger.

Fuldstændig at ignorere menneskers lidelser, og vende det blinde øje til og stole blindt på, at markedskræfterne vil løse dybt forankrede problemstillinger i Afrika. Det kan ikke være løsningen.
Fan Milk og IFU er et godt eksempel på, at udvikling kan lykkes. Der navigeres således også uden om økonomernes bekymringsområder. Det bliver en god forretning, med gode værdier, god impact for lokalbefolkningen og for området generelt. Skal udviklingsbistand være en krig på tal eller en normativ forankret tro på forbedring, menneskelig udvikling og global solidaritet?

Astrid Eriksen er studerende på Statskundskab ved Københavns Universitet. Hun har rejst i Afrika og arbejdet frivilligt i Ghana.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.