Verdens Bedste Nyheder er et medie, der ønsker at bringe de gode historier fra ulandene. Idéen til kampagnen opstod i 2008. Flere kommunikationsfolk inden for udviklingsorganisationerne kunne se, at befolkningen blev målt hvert år på holdninger, hvor der var ting, der var ved at ændre sig.

Af Emilie Bruun Sandbye

 

Det blev tolket som en konsekvens af, at Ulla Tørnæs, da hun var udviklingsminister, var tæt på at skrotte alt, der hed ulandsoplysning, ifølge chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen.

Kampagnen, der nu har mere karakter af en nyhedsplatform, har i samarbejde med forskellige udviklingsorganisationer og MetroXpress som målsætning at formidle positive nyheder om udviklingsbistand til danskerne.

IPM mødtes med Thomas Ravn-Pedersen, der redegør for alt det, der er ”galt” med Afrika, hvordan vi taler om Afrika i dag, og hvordan det er som journalist at dække et fænomen, hvorpå det negative syn er så forankret i danskernes bevidsthed.

Ifølge Thomas Ravn-Pedersen har medierne haft tendens til bias mod alt det, der ikke fungerer.

”Så er det enten noget eksotisk turisme eller hvis kongefamilien er på besøg, eller borgerkrig, ebola, korruption, aids. Så den almindelige danskers møde med eksempelvis Afrika bærer præg af det her. Da vi spurgte danskerne, hvor mange børn i ulandene, de troede starter i skole, var det gennemsnitlige svar i Danmark hver tredje barn. Det rigtige svar er ni ud af 10. Det er jo egentlig en uhyggelig forskel på den viden folk har og så faktiske forhold. Så vi lavede nogle fokusgrupper og meningsmålinger i 2010, hvor vi kom frem til, at folk sagde, at de kunne egentlig godt tænke sig at vide noget mere.”

 

Vi er alle fra Zimbabwe
Da vi sad i redaktionen og planlagde udgavens tema, oplevede vi både fra vores læsere og samarbejdspartnere et ønske om et mere nuanceret billede af Afrika. Thomas tror, der muligvis kan være nogle filosofiske, kulturelle årsager bag.

Hvorfor tror du, folk refererer til det hele samlet som bare ”Afrika” – det er jo over 50 forskellige lande? Det er som om, billedet er mere nuanceret, når det for eksempel kommer til Asien?

”Det bizarre er, at det er det eneste kontinent, hvor vi bare tillader os at sige ”Afrika”, og for rigtigt mange danskere er det jo bare ét land. Afrika har haft en særlig kulturhistorie hos os som danskere og den vestlige verden, hvor det først er efter 2. Verdenskrig, at Afrika er begyndt at blive bare en smule ligeværdige i menneskeopfattelsen. Jeg tror, det er det, der ligger helt dybt, sådan traditionelt, hvorfor det er sådan. Det er jo også det yngste kontinent, men det er jo der menneskeheden stammer fra, et eller andet sted i Zimbabwe, man kan spores tilbage til, her de første mennesker er fundet. På den ene side er det der, vi alle kommer fra, og på statssiden er det det yngste kontinent. Indtil da var det jo bare vores kolonier.”

 

”Husk at spise op, tænk på de små børn i Afrika”
Først i 60’erne med massemedierne begyndte man at dække Afrika, hvor især borgerkrigen i Nigeria, Biafra-krigen, tog fokus og gav os billedet af ”Biafra-negrene.”

”Det var jo ganske forfærdeligt, som ”hvad er forskellen på en badmintonbold og en Biafra-neger? Hø-hø-hø – 7 gram,” altså det kan jeg huske, fra da jeg var barn. Det var første gang, Afrika kom ind i stuen, fordi fjernsynet kom ud til folket, og først her kunne man følge med i folk dø af sult. Jeg huske fra da jeg var barn at man begyndte at sige, ”så, husk nu at spise op, tænk på de små børn i Afrika.” Altså det er jo helt gak-gak. Så det har jo været sådan i vores kultur, at Afrika er bare tilbagestående”.

 

Afrika-propaganda
Rækken af uroligheder og krige i Afrika gennem tiden er svær at overse; diverse borgerkrige og konflikter med frihedsbevægelser støttet af enten USA eller Sovietunionen, der blev til proxykrige i mange kaotiske årtier, militærkup og epidemier.

Det lader jo til, at der er masser problemer i Afrika, og at det ser sort ud for de fleste afrikanske lande. Er landene stadig knuste, og er det ikke bare håbløst? 

”Nej, vi får øjnene op for, at der er et nyt Afrika, især på grund af de unge. De unge i Afrika er jo også på 24-7, måske ikke lige med den nyeste, dyreste iPhones, men med mobiltelefoner smartphones, internetcaféer, så man har mere fælles sprog, man kan måske møde en fra Nairobi i cyberspace og i virkeligheden, eller man har selv været rygsækrejsende, så på den måde tror jeg der er rigtigt mange flere danskere, der faktisk har afrikanske venner, bekendte eller på den måde kendskab til levende væsner, så det ikke bare er den der Afrika”.

Men kan man ikke hævde, at selvom det går bedre for Afrika som samlet region, er det mere tilbagestående? Man har jo haft fokus på, at nu kan man jo se, der er nogle udviklingsøkonomier, hvor det går bedre, og så har man de her konkrete BRIC-lande. Der er Afrika jo heller ikke med?

”Jo, for der er S’et nu: BRICS. Hvis superligaen er G20 eller G7, så har du BRICS-landene, som måske er første division, og i tredje division har du nu MINT-landene; Mexico, Indonesien, Nigeria og Tyrkiet (begreb opfundet af cheføkonomen Jim O’Neill fra Goldman Sachs, der også kom op med udtrykket BRIC-landene, red.) De næste kæmpe økonomier – mange fattige, men kæmpe lande, og dét, at der er så stor en befolkning, skaber jo også automatisk en stor økonomi.”

Nigeria har altså overhalet Sydafrika i BNP som den stærkeste økonomi i Afrika med deres 170 millioner mennesker. S’et i BRICS er dog stadig betydeligt mere velstående, men ifølge Thomas betyder det, at der sker ting og sager i Nigeria. Han rejser sig og henter dagens avis: ”Jeg vil faktisk gerne lige vise dig den her leder.”

Samme morgen, som jeg besøger Thomas, har der nemlig været en leder i Information, der langer ud efter VBN og Dansk Industris billede af, at Afrika har en solidt stigende middelklasse. Dagen inden kunne Information citere Nestlé for, at de ”troede, Afrika var det nye Asien – vi tog fejl.” Telefonen er derfor rødglødende denne morgen. ”Der er en dum leder i Information, som vi lige skal reagere på… Men jeg har lige talt med Dansk Industri og Udenrigsministeriet, vi får skældud alle tre for propaganda, Afrika-propaganda,” hører jeg ham sige til en i den anden af røret.

 

Det sku’ være så godt
Peter Tygesen, journalist på Information og mangeårig Afrika-korrespondent, har nemlig skrevet ”det sku’ være så godt”, fordi VBN har citeret tal fra den afrikanske udviklingsbank med kampagnen ”hver tredje afrikaner er nu middelklasse”, trykt på postkort og mælkekartoner.

Og kritikken er ikke berettiget ifølge Thomas. ”Jeg har det sådan lidt, så for helved, I fatter jo ikke en skid.” siger han frustreret. ”Vi bliver så beskyldt for, at vi ikke er faktabaserede. Men hvis en tredjedel er middelklasse, hvad er de to tredjedele så? De er jo skidefattige. Så den leder siger her, at fordi der er flygtninge fra Afrika, der krydser Middelhavet, så kan det ikke passe at vi har en blomstrende middelklasse. Men jo, det kan godt passe!”

 

Kenya vinder med mobilepay
Så jeres problem er måske, at det er samme historie, men vinklingen den er gal med?

”Jamen at en avis som Information ikke kan rumme begge dele, det er da vildt deprimerende, og det er netop her, påstanden om de brede mediers bias viser sig. Halvdelen af samfundet fungerer måske, og så er der den anden halvdel som ikke gør. Det er jo der, vi gerne vil kommunikere, at der sker nogle ting. Mobilepay fik vi i Danmark for to år siden. Hvem opfandt det? To afrikanske nørder i Nairobi for ni eller 10 år siden. Kenya er det land i verden, der bruger mobilepay mest af alle, også fattige.”

Men det her de kommenterer på, er den historie og jeres ikke bare to sider af samme sag? Hvor begge sider så er lige ensidige?

”Vi har en skarp vinkel på, at der nu er opstået en situation, hvor en tredjedel er middelklasse. Jeg håber da, at når jeg vinkler den vej, så tænker du at okay, der er stadig to tredjedele, der ikke er. Hvor vores udgangspunkt er, at folk jo tror, der er nul middelklasse.” siger Thomas. Med ”middelklasse” tænker vi vel på villa, vovse og Volvo i de danske forstæder. Samtidig skal man pointere, at den afrikanske union definerer middelklasse afgørende anderledes – og på den påstand kan tallene altså godt underbygges. Går Information så stik imod den Afrikanske Union?

”Jeg synes, at det, han (Peter Thygesen i Information, red.) skeler til her, er, at det kun skyldes råvarepriser. Ja, det er en del af økonomien, men den største sektor i de her lande, det er faktisk servicesektoren. Det er sælgere af taletidskort, frisører, mekanikere der reparerer knallerter, cykler og bil. Hele det der lag, der giver beskæftigelse lokalt, som ikke er noget, der giver jobs i Kina og Europa. Det er som om, der er nogen, der vil fastholde den der fortælling om, at Afrika stadig er fattigt og det bare er en lille elite, og det synes jeg faktisk er det, de skriver om i Information. Jeg synes, de kaster nuancerne bort.”

Modsat situationen for Nestlé, er Mærsk et eksempel på en virksomhed, der er gået ind i Afrika med succes og har skabt lokale arbejdspladser, der er attraktive, fordi man arbejder under danske forhold; ordentlig løn og forfremmelse til dem, der er dygtige, og ikke til hende, der har en rig far. Ifølge Thomas Ravn-Pedersen arbejder danske virksomheder typisk etisk og retfærdigt, og det er vigtigt, at de ikke er bange for at gå ind i Afrika; ”Det er derfor, de der nuancer skal være der.”

 

Konstruktiv journalistik
Nogenlunde samtidig med at kritikken falder på Verdens Bedste Nyheder, har de fået en måling ind, der viser, at 26 % af danskerne siger, de kender til dem. Ifølge Thomas er det et pænt tal i forhold til, at kampagnen kun er støttet gennem samarbejde.

Hvordan synes I så, det går med udviklingen i formidlingen af de her budskaber? Nu kom den her leder lige i dag?

”Den disciplin, vi bruger, altså konstruktiv journalistik, det er faktisk som fag er ved at opstå på SDU og Journalisthøjskolen, det synes jeg er skidegodt. Det er en spændende ny disciplin, for vi som journalister har jo magt.”

Så det er noget andet end som journalist at lede efter den helt traditionelle nyhedsvinkel?

”Altså der er jo stadig også væsentlighed. Jeg synes jo, det er sindssygt væsentligt, at verden får løst nogle af sine problemer. Så på den måde er der da i hvert fald flere elementer af nyhedskriterierne, der er opfyldt.” reflekterer Thomas over det, man inden for de seneste år er begyndt at kende som genren ”konstruktiv journalistik”. ”10 skudt der” eller ”Tre flygtet her”, selvom det jo på en måde er en minihistorie, kan jo være med til at fastholde den der ”Åh ja, Ukraine, det er jo også hat og briller.” Men det kan godt være, det ikke er hat og briller, det kan godt være, at vi faktisk er tæt på en fredsløsning i Ukraine, det ved jeg ikke, man har bare indtryk af, at det er som en tikkende bombe,” siger Thomas om de vilkår, især netmedierne ligger under, når man skal udlede en nonstop nyhedsstrøm på daglig basis, og konflikthistorier er de attraktive. ”Jeg tror, vi nogle gange er med til at gøre vores befolkninger mere nervøse end nødvendigt.” 

Igen kan Thomas fremhæve en række problematikker omkring Afrika, han mener perciperes forkert. For eksempel er malariadødsfald halveret på 15 år, hovedsagligt fordi man har uddelt myggenet, og HIV forekommer også betydeligt mindre end i slutningen af 90’erne.

 

Fremtidsperspektiv
”Så til spørgsmålet om, hvordan de her nyheder bliver modtaget; altså dem der kender os og følger os eller får avisen der en gang om året, når vi deler ud, det er faktisk meget god respons. Vi har også en troværdighedsmåling, og der ligger vi faktisk omkring 70 %. Vi laver en epinionsmåling en gang om året, vi har faktisk lige fået den.”

Thomas rejser sig op igen og går ud for at finde et stort hæfte frem. ”Jeg ved jo ikke, hvor meget vi kan tage æren for.” Men her kan jeg blandt andet se, at VBN opfattes langsomt, men støt som mere troværdigt hvert år, og flere danskere tror, at udviklingsbistanden hjælper i høj eller nogen grad – om end med ganske få procentpoint. I 2014 var det 46 % af danskerne. Alle målingerne viser overordnet, at det generelt set går i en mere positiv retning med hensyn til danskernes opfattelse i forhold til 2012.

Så I vil også gerne tages som et journalistisk nyhedsmedie i stedet for bare en kampagne? Ligger I ikke i spændingsfeltet?

”Sidste år og i år er vi blevet brugt måske 10 gange om året som kilde med vores vinkel på, fordi den ikke rigtigt findes. Og det synes jeg jo er fedt, at vi kan få den rolle, men jeg synes også det er interessant, at der faktisk er sket et skift i medierne omkring, at Verdens Bedste Nyheder altså er journalistiske, men de har bare en anden tilgang, en konstruktiv tilgang,” siger Thomas.

Netop det, der måske kan gøre nogle skeptiske over for VBN’s indhold, er, at de netop ligger i spændingsfeltet mellem målrettet kampagne og journalistiske nyheder. Thomas siger:

”Jeg tror, vi startede bare som en kampagne, men vi har bevæget os fra en kampagne til en platform. Så vi er mere en nyhedsplatform nu, hvor faktisk flere og flere egentlig gerne vil have vores content. Verdens Bedste Nyheder skal være nyhedsbaseret, baseret på data, tilgængelig data fra FN om verdens udvikling, vi prøver ligesom journalistisk at skarpt kommunikere til befolkningen med sådan nogle korte budskaber, som kan stå på mælkekartoner også.”

Er folk trætte af negative nyheder? På sociale medier kan jeg i hvert fald selv læse kommentarer som ”verdens bedste start på dagen” og applaus til de positive nyheder som ”tak fordi I husker os på det”. Man skal måske have levet under en sten for at tro, at eksotiske Afrika er rosenrødt, men;

”Så kan man jo sige, at vi har det her problem, men faktisk er der nogen, der er ved at løse det, og på den måde måske bringe noget håb, i stedet for bare problemet. Så de her tal er jo sådan set meget fedt, man kan se, at der er måske noget, der er ved at ændre sig?”

Er MINT det nye BRICS? Det vil tiden og åbenbart ikke mindst Nigeria vise. Er bevidst positivt vinklede nyheder lige så skæve og overfladiske som negativt vinklede? Det kommer måske an på, hvorvidt du kan regne – og ikke mindst om man er åben over for, at der findes et nyt Afrika, og at alle medier, der skriver om aids og ebola, ikke nødvendigvis dækker hele sandheden om de 54 lande, vi ofte bare kalder ”Afrika”.

 

Thomas Ravn-Pedersen er uddannet journalist og har tidligere arbejdet for Danmarks Radio som leder af dokumentargruppen og lavet kritisk journalistik i flere år. Er nu sekretariatsleder og chefredaktør hos Verdens Bedste Nyheder og arbejder ud fra konceptet konstruktiv journalistik.

Emilie Bruun Sandbye er statskundskabsstuderende og medlem af IPmonopolets chefredaktion

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.